Nyt trailerværksted i Hjørring
Efter flere års samarbejde med Agathon i Hirtshals, starter KH OneStop for sig selv i det nordjyske.
3
Billeder
Mekanikerne Lasse Jakobsen (t.h.) og Mads Lynnerup foran KH OneStops nye afdeling. (foto: KH OneStop)
Vores palette af produktområder er stor. Med ét stop kan vi servicere traileren inden for kategorierne køleanlæg, trailerservice, lifte, flådestyring, presenningsreparationer samt montering af logo. Det kan vi også i Hjørring/Hirtshals, fortæller Lasse Jakobsen, der er den daglige leder af værkstedet.
- Der er en stor efterspørgsel efter trailerservice i hele området. Det skyldes ikke mindst den store gods- og trailertrafik mellem Norge og Danmark. Vores tidligere erfaring i Hirtshals fortæller os, at det er vigtigt at være til stede i det nordjyske så vi kan servicere blandt andet Thermo King køleanlæg på et værksted.
Som supplement til værkstedet i Hjørring tilbyder KH OneStop også at komme ud til kunderne. Det sker med en servicebil - et rullende værksted - som kan foretage de fleste reparationer og services på trailere, der har brug for det.
KH OneStops nye afdeling i Hjørring ligger på Mandøvej 1.