Stadil-familiens rederi i dyb krise
Lavere fragtrater har gjort Thorco til et økonomisk smertefuldt foretagende for Stadil-familien
Familiens engagement i rederiet Thorco har imidlertid udviklet sig til et sandt mareridt for den succesfulde familie, der bl.a. er kendt for ejerskabet af Hummel og Brdr. Hartmann, skriver Finans.
Thorco, der sejler med såkaldt projektlast, har igen i 2015 været ramt af stærkt faldende fragtrater, og med udsigt til endnu et år med underskud har familien nu valgt at skyde over en kvart milliard kr.i sit underskudsgivende selskab.
Den tiltrængte kapitalindsprøjtning sker ved, at familien Stadil konverterer et lån på omkring 250 mio. kr. i Thorco til egenkapital for dermed at sikre rederiets fremtid.
- Det er et hårdt marked, vi befinder os i, men vi vil vise omverdenen, at vi støtter op om selskabet. Vi vil gerne sende et signal til vores store kunder og samarbejdspartnere om, at vi også eksisterer næste år og de kommende år, siger formand i Thorco Shipping Thor Stadil.
Alene i 2014 tabte Stadil-familiens rederi 130 mio. kr. før skat, og ud over gælden til Stadil er rederiet forsat gældsat for knap 400 mio. kr.