23948sdkhjf

Minister inviterer havnene til Havnedag

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt ønsker at mødes med branchen for at diskutere rammevilkårene for havnene
Aarhus Havn danner rammen for Havnedagen som en del af den igangværende evaluering af havneloven. Formålet med Havnedagen er at få en bred debat med branchen, om loven kan gøres bedre.

Ud over havnene er også Rådet for Danske Erhvervshavne og de politiske partiers transportordførere inviteret til Havnedagen.

Havnedagen skal give ministeren input til, hvordan Danmark bliver et foregangsland for en effektiv og konkurrencedygtig havnesektor.

- Alle ved, at havnene er en vigtig del af vores infrastruktur, der sikrer sammenhæng mellem sø- og landtransporten. Men de er mere end det. Sammen med virksomhederne på havnene er de vækstcentre, der skaber arbejdspladser og styrker erhvervslivet, siger Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt, og fortsætter:

- For at indfri det potentiale til fulde skal vi have de rigtige rammer. Og hvem ved mere om rammerne end dem, der lever med dem til hverdag. Derfor vil jeg på Havnedagen lytte til erfaringerne fra de menige branchefolk.

- Og hvis der så viser sig at være indlysende elementer i loven, vi sammen kan blive enige om at justere for at gøre det bedre, er jeg villig til at se på det, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094