Vestre Ringvej i Silkeborg åbner igen
Vejdirektoratet har anlagt dæmning ud mod Lange Sø
I løbet af natten har Vejdirektoratet imidlertid anlagt en dæmning op mod Lange Sø, der forhindrer vandet i at trænge ud på vejen.
Samtidig har Vejdirektoratets folk hele morgenen arbejdet på at fjerne den ophobede is fra kørebanen og den cykelsti, der ikke er spærret af dæmningen.
Dette arbejde er nu tæt på at være overstået, så Vejdirektoratet kan melde ud, at Vestre Ringvej åbner for normal trafik igen kl. 12.
- Vi har arbejdet i døgndrift for at løse problemet med oversvømmelsen og tilisningen af Vestre Ringvej, siger afdelingsleder Niels Kristian Kvistgaard fra Vejdirektoratet.
- Det er en central færdselsåre i Silkeborg, og det har været højt prioriteret for os at få vejen åbnet igen. Vi beklager de gener, som trafikanterne har været udsat for, mens vejen har været spærret, og takker for deres tålmodighed.