23948sdkhjf

Mærsk skærer hårdt i flåden

Shippingindustrien er ramt af krise, og Maersk Line reducerer sin flåde langt kraftigere end konkurrenterne
Mærsk Lines flåde er knap 30 pct. mindre end for et år siden. Det viser tal fra analysehuset Alphaliner ifølge Børsen.

Det viser med al tydelighed, at konsekvenserne af Mærsks ekstraordinære nedjustering i efteråret bliver en realitet.

- Det er klart, at vi på den korte bane gør alt for at styre vores omkostninger, og her er den del af vores flåde, der er chartret, det første sted, vi går i gang, siger Jakob Stausholm, direktør for strategi i Maersk Line.

Mærsk går mandag ind i en stille periode op til årsregnskabet, og selskabet har derfor ikke ønsket at udlevere interne tal for reduktionen af flåden, skriver Børsen.

Men Mærsk oplyser, at udover at skille sig af med lejet kapacitet, så har selskabet søsat en lang række initiativer, der skal trimme selskabet. Blandt andet vil man spare 250 mio. dollar årligt fra 2018 på salg, løn og administrationsomkostninger (herunder nedlægge minimum 4000 stillinger inden slutningen af 2017).

- Det er en hårfin balance, for markedet kan vende hurtigt. Det har vi set før, og derfor skal vi også være klar til at stige ombord, når væksten vender tilbage, lyder det fra Mærsks Jakob Stausholm.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095