Ny satsning skaber optimisme i Aarhus Lufthavn
Charterselskab har valgt at flyve passagerer fra Tirstrup, og det hjælper på fremtidsudsigterne i Aarhus Lufthavn
Det skriver TV2 Østjylland.
Den østjyske lufthavn har svært ved at konkurrere med lufthavnene i Billund og Aalborg. Nyheden fre Beach Tours har dog givet fornyet optimisme:
- Alt nyt er positivt. Det er med til at skabe en positiv spiral i stedet for den negative spiral, vi har befundet os i længe, siger direktør i Aarhus Lufthavn Peter Høgsberg til TV2 Østjylland.
Den gode nyhed kommer efter et skidt år, hvor Aarhus Lufthavn for fjerde år i træk tabte passagerer. Kun 365.000 rejste via lufthavnen i 2015, hvilket er en tilbagegang på 38,2 pct. siden 2011.
Kilde: TV2 Østjylland