En Scania fødes
Arnestedet for produktionen af lastbiler I Scania Sverige ligger i Södertälje sydvest for Stockholm. Transportmagasinet har været på besøg
Af Camilla Gade
Her er der i over 100 år blevet produceret lastbiler og busser, og man skal da heller ikke spejde langt efter den første trækker med den karakteristiske skånske grif på fronten. Oprindelig en producent af cykler, og senere også biler, så er det i dag lastbilerne og busserne, som vi forbinder med det svenske mærke.
Udefra ser det ikke ud af meget, men inde i den store fabrikshal summer det af aktivitet. Luften er let metallisk, lyset er af den let blege karakter fra de kraftige lysstofrør langt oppe under loftet, og under det bliver der skruet, hamret og nittet i et tempo, der kan give den udenforstående sved på panden.
Det er her, magien sker.
Ind kommer først de lange metal-vanger, der skal udgøre rammen på chassiset. Det ser ikke ud af meget, som stumperne ligger der, men der er et sindrigt system. Allerede på det tidlige stadie ved man præcis, hvilke side- og tværvanger, der skal passe sammen – og hvilke andre dele på samlebåndet, de kommer til at blive gift med, inden nøglen kan sættes I tændingen.
Hurtigt videre. Som gæst i produktionshallen skal man holde øjne og ører åbne. Der er særligt afmærkede stier, som gående må færdes på, dog kun iklædt de gule veste, som dagens guide udstyrer os med. Der er sågar lysreguleringer, som vi kender dem fra vejene udenfor, så man undgår at ende under én af de trucks, der dagligt tilbagelægger adskillige kilometer, når samlebåndet skal fodres med alt fra skruer til popnitter.
Syv minutter er gennemsnitshastigheden for hver af de 50 forskellige arbejdsstationer, som delene passerer på sin vej. De er delt op i fire overordnede områder, og hver arbejdsstation udgøres af fem arbejdere med én linjefører. I alt 300 sæt hænder, der tjener deres levebrød lige her.
Under finanskrisen var også Scania påvirket, fortæller guiden, men ved fælles hjælp og kompromiser på løn og arbejdstider, blev der ikke foretaget én eneste afskedigelse. Mange af medarbejderne er hos Scania helt frem til pensionsalderen; faktisk er vores egen guide også pensioneret Scania-medarbejder. Nu laver han rundvisninger - det er vel, som når en gammel cirkushest dufter savsmuld.
Delene begynder at tage form: Korte chassiser, lange chassiser, sorte chassiser og special-chassiser. Scanias modul-system, hvor hvert produkt udgøres af standardiserede elementer, giver plads til de små tilpasninger, som kunden ønsker og behøver.
På de store digitale tavler, der hænger ved hver arbejdsstation, bliver der talt ned. Alle kender deres rolle og den funktion, de skal udfylde, for at nå målet til tiden. Er én station forsinket, stopper hele produktionen og venter på at blive indhentet. Sådan er det, når man producerer i omegnen 58 lastbiler om dagen – det skal glide.
Samlet set er det selvfølgelig ikke produktionsarbejderne alene, der udgør Scania. Mange arbejder med logistik, material-planlægning, design og så videre, så det totale tal er nærmere 750. Yderligere 250 er beskæftiget med produktionen af Scanias busser.
Selve motoren hænger og svæver, venter, mens chassiset langsomt triller ind under, altid i bevægelse, langsomt men sikkert. Rutinerede hænder griber fat i den omfattende proces af tilkoblinger og monteringer, der skal få hjertet til at slå.
Ved næste station kommer et komplet førerhus, leveret fra fabrikken i Oskarshamn, sejlende gennem luften fra venstre. Forsigtigt sænket – og så har lastbilen materialiseret sig i sin færdige form.
Hele processen tager godt otte timer fra de første dele triller ind i hallen, til griffen er flyvefærdig og klar til at indtage landevejene verden over.
Transportmagasinet var inviteret på tur til Scania i Södertälje af Scania Danmark.
