23948sdkhjf

DSV Transport køber vognmandsforretning

Vognmand Preben Jensen stopper og overdrager sin forretning til DSV Transport med virkning fra 1. februar
Af helbredsmæssige årsager har én af DSV Transports samarbejdspartnere, Preben Jensen, valgt at stoppe som vognmand efter 35 år. Efter Preben Jensens ønske har DSV Transport tilbudt at købe de syv lastbiler og i samme ombæring tilbudt de erfarne chauffører ansættelse.

- De seks kærrebiler, som Preben Jensen har, ville vi have svært ved at undvære i vores set-up på Sjælland. Vi havde et behov for at fastholde og sikre den kapacitet, så vi fortsat kan løse opgaver for kunderne, forklarer administrerende direktør i DSV Transport, Lars Buck Kristoffersen.

Overtagelsen sker pr. 1. februar, hvor DSV Transport altså kan sikre 6 stk. 4 akslede kærrebiler, alle med 3 akslede kærre til, samt 1 stk. 7 akslet tipsættevogn, i deres portefølje.

- Med tanke på konkurrencesituationen skal vi kunne klare de opgaver, kunderne kommer med, og selvom kørslen med kærrebiler kun udgør godt og vel 30% af kørslen på entreprenør, så er det faktisk en vigtig del af det, man som transportfirma skal kunne levere, forklarer Lars Buck Kristoffersen.

Direktøren understreger dog, at DSV Transport ikke har nogen intentioner om at købe flere lastbiler eller overgå til egenproduktion, men fortsat vil benytte sig af sine dygtige eksterne samarbejdspartnere.

- Denne her aftale er udelukkende et resultat af Preben Jensens helbredsmæssige behov for at afvikle forretningen, og da vi ikke så nogen mulighed for at fordele bilerne til andre vognmænd, har vi valgt at sikre denne kapacitet for vores kunder, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094