23948sdkhjf

Ystad Havn på charmeoffensiv i Folketinget

I dag tager direktøren for Ystad Havn til Danmark, hvor han i Folketinget vil argumentere for behovet for bedre infrastruktur i Skåne
Björn Boström, administrerende direktør på Ystad Havn, har gennem de sidste år arbejdet hårdt på at få de svenske politikere til at indse behovet for bedre vejforbindelser til og fra Ystad Havn.

Desværre har politikerne endnu ikke prioriteret vejforbindelsen E65 mellem Malmø og Ystad, ligesom der ifølge havnen mangler initiativer til at få trafikken til havnen væk fra Ystad by, hvor der ofte opstår flaskehalse til gene for de rejsende.

- Når politikerne i Stockholm ikke vil høre, må jeg gå til de danske politikere. De har tidligere vist interesse for havnen, da vi har mange danske rejsende til Bornholm hvert år. De danske politikere kender til de trafikale udfordringer her i Skåne, og vi har brug for deres opbakning, siger Björn Boström.

Björn Boström er godt klar over, at de danske politikere ikke har beslutningskompetence i Sverige.

- Men de danske politikere kan presse på over for deres svenske kollegaer i Riksdagen og Region Skåne, og det er det, jeg ønsker med mit foretræde i det danske Folketing, fortsætter Björn Boström.

På sit møde med udvalget vil Ystad Havn fremlægge konkrete forslag til løsninger på de trafikale udfordringer.

- Vi ønsker en opgradering af E65, så det bliver en såkaldt 2+2 vej, samt en tunnel under jernbanen og den del af Dragongatan, hvor der kun må køres 30 km/t. Disse tiltag vil fjerne de flaskehalse, der besværliggør og sinker trafikken, slutter Björn Boström.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078