23948sdkhjf

Rumænsk chauffør prøvede at tale udenom

Løgn kunne ikke redde 23-årig lastbilchauffør, da Tungvogncenter Syd kiggede nærmere på papirerne
En medarbejder fra Tungvogncenter Syd ved Sydøstjyllands Politi foretog mandag 25. januar en kontrol af en rumænsk lastbil og dens 23-årige chauffør på rasteplads Ejer Bavnehøj ved den Østjyske motorvej ved Skanderborg.

Chaufføren var dog ikke særlig samarbejdsvillig og forsøgte med en løgn at redegøre for sin færden i lastbilen i den forløbne uge.

Efter en grundig kontrol af køretøjet lå det dog fast, at chaufføren havde kørt hele ugen forinden kontrollen, og efterfølgende smidt det ene diagramark ud, som han havde kørt på hele ugen.

Ydermere manglede der et diagramark for hans kørsel dagen før kontrollen samt en vignette for betalt motorvejsafgift.

I alt måtte virksomheden bag betale en sikkerhedsstillelse på 65.000.- DKK.

Det skal ved et retsmøde senere besluttes, om føreren skal frakendes retten til at føre motorkøretøj i Danmark, da han har en tidligere sag om spirituskørsel, der endnu ikke er afgjort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157