23948sdkhjf

VIDEO: Tårnspiret kom på plads

Natten til fredag blev tårnspiret på Tivolis nye vilde forlystelse Fatamorgana sat på plads i 50 meters højde og med millimeters præcision


Natten til fredag fik flere folk på den afspærrede H. C. Andersens Boulevard i København tænet nakkemusklerne. De blev nemlig øjenvidner til, at det tolv meter lange tårnspir svævede gennem luften over Tivoli for at blive monteret på den nye forlystelse, som skal stå klar til verdenspremiere, når sommersæsonen 2016 skydes i gang den 6. april.

På gaden blev nysgerrige sjæle mødt af en kæmpe mobilkran, der med snilde fik den tolv meter store topdekoration til at svæve som en fjer gennem luften.

Kl. 22:38 begyndte den første del af dekorationen sin rejse ind over hegnet til Tivoli og op gennem luften til toppen af tårnet i forlystelsen Fatamorgana. I knap 50 meters højde blev dekorationen balanceret op over den allerede etablerede del af tårnet, og med millimeters præcision spændt fast på søjlen, der udgør kroppen af dette års største forlystelsesnyhed.

Toppen af forlystelsen Fatamorgana ankom i tre enkeltdele. Efter at være blevet samlet og hejst udgør de nu den ca. 12 meter lange og 4 tons tunge topdekoration, som fremadrettet bliver en del af bybilledet ud mod H. C. Andersens Boulevard.

Dekorationen er den sidste del af højden på tårnet i Tivolis nye vilde forlystelse Fatamorgana.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094