Ny direktør tiltræder hos Banedanmark fredag
Processen er fremskyndet, så Per Jacobsen tiltræder som direktør for Banedanmark allerede fredag
Det skriver Transport- og Bygningsministeriet på sin hjemmeside.
Den nuværende direktør for Banedanmark Jesper Hansen fratræder som direktør den 11. februar 2016.
Ansættelsen fortsætter som forudsat frem til udløbet af hans åremålsansættelse den 31. marts 2016. Jesper Hansen vil i denne periode stå til rådighed for den nye direktør.