23948sdkhjf

Ingeniørmanglen mærkes også i Tarm

VM Tarm er nødt til at kigge mod udlandet for at dække tankvognsvirksomhedens behov for ingeniører
VM Tarm ser sig nødsaget til at trække på udenlandsk arbejdskraft, selvom det er ganske mod ledelsens ønske.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Ingeniørmanglen i Danmark er nemlig blevet så slem, at teknisk chef Brian Andersen ikke ser nogen anden mulighed, hvis tankvognsproducenten skal følge med efterspørgslen.

Derfor har man nu hyret tre ingeniører i et indisk firma.

- Det er ikke med god vilje, vi sender arbejdet ud af landet, men vi må indse, at det er svært at trække kvalificerede ansøgere til Vestjylland lige nu, siger teknisk chef hos VM Tarm, Brian Andersen.

VM Tarm har oplevet solid vækst, og selvom manglen på ingeniører ikke ser truende ud lige nu, kan det skabe problemer i fremtiden og hæmme virksomhedens videre vækst, vurderer Brian Andersen.

For tiden har det 200 mand store firma 20 ansatte i den tekniske afdeling. Efter Brian Andersens vurdering kommer virksomheden til at mangle tre ingeniører i 2016.

Kilde: Jydske Vestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078