23948sdkhjf

Ny leder skal få færgen og havnen til at spille

Søren Adsersen skal gøre både Venø Færgefart og Holstebro-Struer Havn til en fornuftig forretning
Holstebro-Struer Havn kommer ud af 2015 med et usædvanlig dårligt resultat. Det skyldes især, at olieselskaberne opsagde deres kontrakter med havnen og det derfor ikke længere er muligt at dække de omkostninger, der er til blandt andet lønninger.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Havnebestyrelsen indgik derfor fornylig en fratrædelsesaftale med den tidligere havnechef og ansatte lederen af Venø Færgefart, Søren Adsersen, i hans sted.

Han skal få både færgen og havnen til at fungere, og på længere sigt er målet at få mere gods over kaj.

- Jeg kan ikke love, at vi om fem eller seks år har fordoblet havnens omsætning. Men vi får nogle muligheder, når vi får hurtig adgang til motorvejen, siger Søren Adsersen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Han ser Holstebro-Struer Havn som et knudepunkt, og mener, at der er gode muligheder for at få mere gods til havnen.

Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079