23948sdkhjf

Vinderne mødes på Vestfyn til maj

Årets største transportmesse er i støbeskeen med to danmarksmestre.
Ambitionerne er store til årets transportmesse, Vestfyn Trækker 2016. VBG, der arrangerer messen, mener ikke, at det er umuligt at slå besøgsrekord en gang til. Det vil sige, at man håber på 8-10.000 besøgende i dagens 27.-29. maj, hvor transportmessen i Ejby på Vestfyn finder sted - altså om godt tre måneder!

- Alle de fritliggende stande for længst er udsolgt, og ventelisten er lang. Vi må se, hvad vi kan gøre for at få skabt nogle ekstra pladser, siger Per Mikkelsen, adm. direktør i VBG.

- Vi arbejder på at optimere messearealet yderligere, så den sidste spildplads elimineres. På den måde kan vi forhåbentlig få plads til flere udstillere.

To danmarksmestre kåres

På Vestfyn Trækker 2016 kårer Motorjournalisternes Klub Danmark endnu en gang Årets Varebil. Samtidig holder MCH Messecenter Herning konkurrencen Årets Opbygning, som blev lanceret sidste år. Her skal de besøgende på messen sammen med syv dommere finde årets bedste specialopbyggede lastvogn.

- Konkurrencen blev så stor en succes i 2015, så vi har valgt at afholde den igen på årets messe i Ejby. På grund af den store interesse er der sat en grænse på maksimalt tre tilmeldte opbygninger fra hver deltager, fortæller projektleder Betina Engholm fra MCH Messecenter Herning.

En verdensmester igen?

Da Vestfyn Trækker 2014 blev afholdt, vandt Johnny Jensen den indledende runde i konkurrencen om verdens bedste kranfører, Hiabs World Crane Competition (WCC). Efterfølgende slog den 43-årige chauffør konkurrenter fra 14 lande af banen og vandt verdensmesterskabet. Skal det endnu en gang lykkes en dansker at nå helt til tops?

Det hele starter på SAWO’s messestand på Vestfyn Trækker. Her afvikles konkurrencens første kvalifikationsrunde igen. Verdensfinalen finder sted på IAA-messen i Hannover til efteråret.

– I år rykker vi konkurrencen ind på selve messearealet, så vi forventer endnu mere opmærksomhed og endnu flere deltagere, siger Vivian Knudsen, der er marketingkoordinator hos den danske Hiab-importør, SAWO.

- Danmark er fyldt med dygtige kranførere, der samtidig er meget ydmyge. Derfor er vi glade for med det her initiativ at sætte fokus på, hvor meget de egentlig kan,

På seneste messe i Ejby gennemløb Johnny Jensen på blot to minutter og 43 sekunder forhindringsbanen – forbi de opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde.

Artiklen er en del af temaet Vestfyn Trækker 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094