23948sdkhjf

Ny Eurocargo skal booste salg for Iveco

Bedre komfort er kendetegnet for den nye Eurocargo, der også byder på bedre brændstoføkonomi og ændret design.
Efter verdenspremieren sidste år og hæderen som årets lastbil i Europa for 2016 er Iveco i Danmark klar til at markedsføre den nye Eurocargo for alvor.

Hvor der sidste år blev solgt 80 Eurocargo’er over 12 ton, er målet i år 100 enheder. Dertil kommer 10 stk. Eurocargo’er i den lille 7,5-ton udgave.

Indtil nu har kun ganske få nye Eurocargo’er fundet deres vej til Norden, så det var en god anledningen til at teste bilen på skandinavisk grund, da Iveco Nordic & Baltic arrangerede en to-dages test i Sverige omkring Hallandsåsen.

Vi har tidligere prøvet bilen ved en internationale pressetest i Norditalien. Dengang fik vi kun mulighed for at teste en enkelt model, nemlig 12 ton udgaven - men hele modelrækken omfatter lastbiler med totalvægt fra 7,5 til 16 ton totalvægt. Denne gang kom vi til at prøve alle de biler, som var med i testen – og det vil sige også de modeller med de små 4-cylindrede Tector 5 motorer.

Førerhusene er helt identiske, men når bilerne ser forskellige ud, skyldes det blandt andet skærme og dæk.

Små motorer på Hallandsåsen

Den lille 7,5-ton lastbil sælges der kun få af herhjemme, fordi nyttelasten er begrænset. Hvis man er til biler i denne klasse, vælges oftest en stor Daily, som kan laste noget mere end en lille Eurocargo.
DF-Brød.9: Den lille motor klarede nu Hallandsåsen tilfredsstillende – også ned ad bakke, hvor motorbremsen kunne holde bilen uden at man skulle hjælpe med fodbremsen.

Det gik ikke med de større biler, der også havde mere ballast. Det var sådan, at den lille 7,5 tonner havde to ton ballast, mens 12 ton-udgave med 120 hk havde fire ton. Endelig havde Eurocargo 150 hk seks ton ballast, og den største på 160 hk havde syv tons ballast.

Motorbremse brugt flittigt

Motorbremsen blev flittigt benyttet på den cirka 300 km lange test-rute i Skåne, der på første dag bragte os fra Helsingborg via Ekeby, Röstänga, Perstorp, Örkelljunga og Våxtorp til Båstad. Anden dagen gik tilbage til udgangspunktet via tests på og omkring Hallandsåsen.

Vi prøvede bilerne både med manuel og automatisk mode – her skal man vide, at skiftet mellem de to systemer er ”D” knappen. Tryk på knappen – og den går i manuel. Tryk en gang mere – og den går i automatic.

Vejret var koldt og regnfuldt – hvilket dog ikke generede de italienske lastbiler. Både viskeranlæg og klima-anlæg virkede tilfredsstillende.

Nyt frontdesign

Den nye Eurocargo er fjerde generation af bilen. Den nye lastbil har mange detaljer fælles med den nuværende udgave, blandt andet aksler og ramme samt de fleste plader i førerhuset.

Men hele frontdesignet er fornyet – med to procent bedre aerodynamik - ligesom hele kabinen med ændret instrumentering og bedre førersæde med mulighed for luftkøling.

I stedet for syninger er sæderne elektrosvejsede. I Danmark og Norden er udstyrsniveauet det højeste, der fås. På turen i Skåne var komforten god – og sæderne gav god støtte. Rattet kan også indstilles i flere retninger, så kørestillingen var tilfredsstillende.

Nye gearkasser

Komforten er forbedret med nyt 4-punkt ophængt førerhus. Der er kommet nye 6- og 12 trins automatiserede gearkasser – hentet fra Stralis - og der er mulighed for at vælge ECO-mode for bedre brændstoføkonomi.

Der skulle tages fat i rattet i rundkørslerne. En mindre rat-diameter kunne måske gøre jobbet lettere.

Bilens ECO-roll system virkede godt. Motoren slår fra - og man sparer brændstof. Men det skal som sagt slås fra for at få bilens ”kick-down” til at virke. Man skal unde sig et læderrat – plastrattet er trist.

Motorerne

De 280 hk i 12 ton bilen havde ingen problemer at trække læsset. På de stejleste bakker faldt bilen til niende gear, men skiftene var bløde og komfortable.

Tector 5- og 7- motorerne er oparbejdede til bedre brændstoføkonomi – stadig med højeffektive SCR motorer med automatisk regenerering af partikelfiltre. Når der kommer strengere miljøkrav kan Iveco dog være tvunget til at kombinere SCR- og EGR-efterbehandlimgssystemer.

De 4 cylindrede motorer til bl.a. 7,5 liters modellerne er mest ændrede med bedre drejningsmoment ved lavere omdrejninger.

Disse motorer sælges dog begrænset i Danmark, da nyttelasten ikke er så stor. Herhjemme er det de seks-cylindrede udgaver, der sælger bedst – det er m odellerne med totalvægte på 12, 15- og 18 ton. Her er brændstofforbedringen op mod fem procent, oplyser Iveco.

Der er også længere serviceintervaller.

Over tusinde varianter

Navet i bagakslen er forbedret, og der er nyt kron- og spidshjul. Der er ændrede fjedre og støddæmpere – og nyt er en gas-udgave samt 3-akslede udgaver.

Iveco Eurocargo bygges i 1.100 varianter – og er tæt forenet med lastbilen til bytransport og regionaltransport. Flere vil bo i byer fremover – og med tiltagende handel på internettet, vil Eurocargo være den typiske transportenhed.

Siden første udgave kom frem i 1991 er der solgt en halv million udgaver. Anden generation kom til i 2002 og tredje generation i 2008.

I nyeste udgave skal vi nævne bilens kommunikationssystemer – samt forbedrede sikkerhed med bl.a. nødbremsesystem, afstandsregulering, linjevogter samt LED kørelys. Dertil to stik til iPhones

Artiklen er en del af temaet Test.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078