Ny COO for Monjasa
Monjasa Holding A/S har udnævnt Svend Stenberg Mølholt som ny Group Chief Operating Officer
Før sin ansættelse i Monjasa i 2015 arbejde Svend Stenberg Mølholt for blandt andet A.P. Moller-Maersk Group.
Monjasa beskriver på sin hjemmeside at udnævnelsen er det næste naturlige skridt, eftersom koncernen bliver stadig mere diversificeret. Monjasa havde i 2014 en indtægt på 2,5 mia. dollars, og den nye struktur gør det muligt at høste synergier på tværs af organisationen.
- Markedet stiller store krav til vores organisation, da vi arbejder over hele verden på de samme forudsætninger, standarder og ISO-cetificeringer. Vores kunder og forretningspartnere må altid opleve de samme goder og service-niveau, uanset hvor i verden, vi gør forretning, siger medejer og direktør i Monjasa Anders Østergaard, og fortsætter:
- Derfor er vi nødt til at styrke vores organisatoriske rygrad og Sven Stenberg Mølholts professionelle og personlige profil matcher Monjasas ambitioner og værdier perfekt. Vi er sikre på, at denne ny-etablerede stilling straks vil styrke vores globale aktiviteter.