23948sdkhjf

Fitness til hjernen

Danske Fragtmænds lagerarbejdere skal være stærkere til at læse, skrive og regne.
Under sloganet ”Danmarks stærkeste medarbejdere” lancerer Danske Fragtmænd en såkaldt moduluddannelse.

I morgen den 24. februar klokken 10.00, 14.00 og 18.00 vil medarbejdere hos Danske Fragtmænd i Logistikparken i Aarhus være de første, der får mulighed for at få afklaret deres færdigheder med hensyn til læsning, skrivning og regning.

Det er et nyt initiativ, som Danske Fragtmænd har startet, og som går under slogan'et "Danmarks stærkeste medarbejdere," otg som de kommende tre måneder omfatter mere end 700 medarbejdere i virksomheden. De får tilbudt uddannelsesmoduler i dansk og matematik på VUC for at lette hverdagen på arbejdet og hjemme.

- Vi har dygtige og veltrænede medarbejdere, der kan tage fat, når godset skal sorteres og lastes; men omverdenen stiller også krav til, at medarbejderne skal have veltrænede hoveder, siger HR-direktør i Danske Fragtmænd, Peter Jepsen.

- Vi arbejder i stigende grad med digitale manualer, infoskærme og smartphones. Det betyder, at der bliver givet færre mundtlige beskeder til medarbejderne. I stedet kommer der flere skriftlige beskeder. Og det gælder ikke kun i arbejdssammenhænge, men også i privatlivet.

Behov for et løft

Projektet hos Danske Fragtmænd bliver lanceret på baggrund af erfaringer fra transportbranchens organisationer.

Fagforbundet 3F, arbejdsgiverforeningen ATL og Transportens Udviklingsfond har haft kontakt med mere end 200 fragtvirksomheder. Det viser sig, at op mod halvdelen af medarbejderne i virksomhederne har problemer med de basale færdigheder inden for læsning, skrivning og regning.

Projektchef i Transportens Udviklingsfond, Magnus Købke, mener, at der er behov for et uddannelsesløft.

- Lager- og terminalmedarbejdere skal i dag læse og forstå en del information på skrift og foretage beregninger på jobbet. Det kan være instruktioner, kvalitetsmål og andet. Der kan også være ting, man skal skrive til den næste på vagten som for eksempel afvigelsesrapporter.

- Dertil kommer, at medarbejdere med gode basisfærdigheder også får mere mod på og udbytte af efteruddannelse, forklarer han.

Moduluddannelsen

På den baggrund har Danske Fragtmænd besluttet at tilbyde alle lager- og terminalarbejdere i hele landet at få deres basale færdigheder i dansk og matematik forbedret. Der vil blive tilrettelagt særlig undervisning til ordblinde og tosprogede.

Her i februar, marts og april vil medarbejderne få testet deres færdigheder. De, der har behov, får tilbudt uddannelse på VUC. Uddannelsesforløbet deles op i moduler og forventes at begynde i august 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094