23948sdkhjf

Freja åbner kontor i Kina

Etablerer kontor i Shanghai for at supportere kunder i Kina.
Freja Transport & Logistics imødekommer nu den stigende efterspørgsel fra kunderne og etablerer et kontor i Shanghai i Kina - Freja China (NVOCC registered).

Mr. Leo Hu, som har mange års erfaring inden for projektspedition, er ansat som adm. direktør i Frejas kinesiske selskab. Den 1. marts vil han få følgeskab af Ms Wang Jia som projektchef og Ms Bonnie Wu som økonomichef. Begge har mange års erfaring i transportbranchen.

Freja China skal tage sig af opgaver inden for projektspedition, sværgodstransporter og almindelige transportopgaver. Selskabet skal også supportere Freja-koncernen med kundehåndtering og salgsaktiviteter.

- Det er en strategisk vigtig beslutning for os, siger Jørgen Hansen, CEO i Freja-koncernen.

- Vi er stolte over, at vi nu også kan tilbyde vores kunder en troværdig og personlig service med en enkel og effektiv løsning på det kinesiske marked.

- Det vigtigste for os har altid været at opretholde den gode kvalitet. Man skal holde sine aftaler, være åben og ærlig, og så skal man altid leve op til kundernes ønsker. Det kan vi nu tilbyde med base i Kina.

Frejas kontor i Kina har været fuldt operationelt siden den 15. februar 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079