Konkurser kostede 2 job om dagen i 2015
Antallet af konkurser i transportbranchen faldt med 5 procent sidste år og er nu mere end halveret i sammenligning med 2010.
Det viser en ny opgørelse fra eStatistik og FSR – danske revisorer baseret på data fra Danmarks Statistik.
Antallet af konkurser i transportbranchen faldt fra 2014 til 2015 med 5 procent, og set over en periode fra 2010 til 2015 er konkurserne faldet med 52 procent i transportbranchen – samt 38 procent for alle brancher som helhed.
Halvunge virksomheder i farezonen
Det er i øvrigt de 3-5-årige virksomheder, som oftest går konkurs, mens konkurser sjældnest rammer nystartede virksomheder med mindre end tre års eksistens. Som noget helt nyt overhalede virksomheder med mere end 10 års levetid de 6-10-årige virksomheder i konkursstatistikken for 2015.
Geografisk er det især kommunerne i Sydsjælland, Fyn og Sydjylland, der har haft en vækst i antallet af konkurser, mens Nordsjælland og Midt- og Vestjylland har færre konkurser i 2015 sammenlignet med 2014.
Læs hele analysen fra FSR – danske revisorer her – og se udvalgte statistikker om konkurser herunder.