Gebyrbro over Limfjorden
Transportministeren afviser ikke, at ny Limfjordsbro bliver en betalingsbro.
Det har fået nordjyden Bjarne Laustsen (S) op i det røde felt.
- Det er et eklatant løftebrud, hvis ministeren ikke afviser brugerbetaling, sagde han udfordrende i spørgetiden i Folketinget forleden.
Transportminister Hans Chr. Schmidts kryptiske svar lød: - Der er udfordringer ved sådan en model, men det er ikke det samme som at jeg vil afvise den.