Følgevognmand i pap-eventyr
Stendevad Følgebiler har fundet niche med indsamling af emballage.
Vognmandsvirksomheden har stiftet et datterselskab, ST Pap & Plast, der tilbyder detailhandelen at indsamle emballage, skriver Ringkøbing Skjern Dagblad.
- Mange butikker står tilbage med emballage som papkasser, når de modtager varer, Martin Dahlgaard, der er disponent i ST Pap og Plast.
- Emballagen er lidt af et problem for dem. Nogle har en baggaard og stiller det derud, mens andre typisk smider det ned i kælderen, hvor det så hober sig op. Vi tilbyder at hente emballagen for eksempel en gang om ugen. Vi vil endda gerne gå ned i kælderen og hente det, siger Martin Dahlgaard til avisen.
Netop den udstrakte service gør, at ST Pap & Plast adskiller sig fra større konkurrenter på markedet som renovationsselskaberne.
De, der ønsker det, kan da også få stillet en container op, skriver Ringkøbing Skjern Dagblad, som også fortæller, at ST Pap & Plast kører rundt i en VW Crafter. En stor og handy varebil, der kan komme rundt i byerne til forretningerne.