Knudepunkt for papirindustrien
Svenske SCA Logistics lægger knudepunkt i Copenhagen Malmø Port.
Skibene fra SCA Logistics kommer til at anløbe CMP en gang om ugen. Det første anløb finder sted den 20. marts.
(foto: SCA Logistics)
Netværkets gods kommer med skib til CMP, hvor det lastes om og sendes videre til kunder i regionen.
SCA Logistics driver ro/ro-trafik med papirprodukter. Skibstrafikken finder sted mellem havne i Sverige, Tyskland, England og det øvrige Europa. Copenhagen Malmø Port bliver nu en del af dette transportnetværk.
Ud over anløb af skibe omfatter samarbejdet også opbevaring og håndtering af papirprodukter. I Malmø lastes SCA's produkter om til lastbiler med henblik på videre transport til kunder i regionen.
SCA Logistics er en del af SCA-koncernen, der blandt andet producerer papir til emballage og tryk.
Nærheden til Danmark
- En af CMP's store styrker er nærheden til Danmark og den øvrige Øresundsregion, siger Magnus Svensson, der er adm. direktør for SCA Logistics.
- CMP har stor kapacitet i form af arealer og terminaler. Derudover er de stærke, når det gælder at tilpasse teknik og service efter kundernes skiftende behov.