23948sdkhjf

ITDs vognmandskursus lægger godt ud

Alle otte kursister på ITD’s første vognmandsuddannelse har nu bestået prøven, og der er mange flere kursister på vej
Otte glade kursister, en brancheorganisationsdirektør og en underviser har nu givet hinanden håndslag på, at ITD’s første vognmandskursus er godt overstået:

- Jeg vil driste mig til at sige, at det er gået over al forventning, siger en glad Poul Erik Pedersen, der er konsulent og underviser i ITD Uddannelse. Han kan gøre status efter et uddannelsesforløb over syv uger, hvor kursisterne i alt har haft ti undervisningsdage:

- Det har været et interessant hold, men jeg er faktisk mest glad for, at der i forløbet har været en høj grad af erfaringsudveksling, fortæller Poul Erik Pedersen og slår dermed også fast, at det er vigtigt at lade kursisterne mødes mange gange i løbet af vognmandsuddannelsen:

- De bliver simpelthen bare bedre og flere erfaringer rigere af, at de mødes, vurderer han.

Generelt har der på det første hold været en rigtig god stemning, også selv om aldersspredningen har været fra 25 år til 51 år.

Flere kurser på vej

Fordi det netop overståede forløb på vognmandsuddannelsen var det første i ITD-regi, har Poul Erik Pedersen også været spændt på, hvor stort et behov, der er for kurserne:

- Første hold er fundet helt uden at reklamere for det, og der er allerede langt over 20 på venteliste til nye kurser rundt omkring i landet, så det virker næsten som om, at branchen har ventet på, at ITD ville starte op med vognmandskurserne, smiler konsulenten.

Det har ligget naturligt i kortene, at behovet var der, for der er mange generationsskifter på vej, og ifølge Poul Erik Pedersen er det vigtigt at komme i gang i god tid:

- Et generationsskifte tager mindst tre år, så det gælder om at komme i gang i god tid, inden helbredet begynder at knirke, forklarer Poul Erik Pedersen.

Det er planen, at ITD starter vognmandskurser op så ofte, der overhovedet er brug for det, og kurserne kommer til at foregå der, hvor kursisterne befinder sig:

- Hvis en flok vognmænd finder på, at de gerne vil give næste generation eller andre muligheden for at komme på kursus, så finder vi et godt sted til at afholde det lokalt, lover Poul Erik Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078