23948sdkhjf

Få styr på diesel-svind

Uno-X fortsætter sin kamp mod svind og tyveri af diesel. Aktion i Padborg på torsdag.
På et møde for vognmænd i Padborg på torsdag den 7. april sætter energiselskabet Uno-X fokus på ekstern og intern dieselsvind.

- Det er emner, som fylder meget i transportbranchen, fortæller direktør Claus Gottlieb fra Uno-X. Det er vigtigt, at vi får snakket de forskellige løsningsforslag igennem sammen med vognmændene.

Eksternt og internt svind

Eksternt svind - eller tyveri - er det mest synligt og nemmeste at dæmme op for. Det handler for eksempel om at gemme dieselkortene sikre steder, holde lastbilerne bag låst hegn og sørge for, at bilernes tanke ikke er fyldt op, når de holder for natten.

Internt svind er mindre synligt. Det er, når medarbejderne medvirker til at svindle med firmaets dieselforbrug. Det er et svært emne for vognmanden at tage fat på. Mange er tilbageholdende med at gøre noget - men der findes værktøjer og løsninger.

Tid og sted

Arrangementet finder sted i FDE Center, Lyren 1, 6330 Padborg på torsdag den 7. april kl. 10-13. Programmet ser således ud:
• Den overordnede tendens og problemstilling ved dieseltyveri og svind, v/ Claus Gottlieb, direktør Uno-X Energi.
• Tyveri og svind, v/ politikommissær Christian Østergaard, Sydjyllands Politi.
• Svind set fra vognmandens side, v/ Anders Jessen, ITD.
• Video on Demand , v/ Claus Gottlieb, Uno-X.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11