23948sdkhjf

Mols-Linien sejler til Bornholm

Mols-Linien skal fra 2018 stå for færgefarten til Bornholm. Dermed har Danske Færger mistet sin største rute
Danske Færger, en fusion af flere små færgeruter, har tabt kontrakten hos staten om færgesejlads til Bornholm. Ruten skal Mols-Linien i stedet stå for.

Det fortæller Transport- og Bygningsministeriet i en pressemeddelelse, der oplyser om, at Mols-Linien har vundet kontrakten. Den løber fra 2018 til 2028 og kan forlænges med to år.

- I henhold til færgeforliget skal kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der tilbyder den største billetprisreduktion, skriver ministeriet.

Det fortælles samtidig, at Mols-Linien har tilbudt en prisreduktion på 51,2 procent.

Med Mols-Linien som vinder har Danske Færger tabt kontrakten. Danske Færger er en fusion mellem flere mindre rederier, der har drevet færger i Danmark.

Bornholmtrafikken, der har haft ruten i mere end 100 år, blev en del af Danske Færger i 2010, da denne opstod i en fusion mellem færgeruterne til blandt andre Samsø og Langeland.

Danske Færger skriver på sin hjemmesiden, at selskabet rødder er "Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866".

- Det er rigtigt ærgerligt for os. Vi synes selv, at vi havde givet et godt tilbud. Det er en stor del af vores forretning. Vi kan godt leve uden ruten, men det er som et helt andet selskab, siger administrerende direktør for Danske Færger John Steen-Mikkelsen.

Den tabte rute betyder muligvis også, at Danske Færger, der har hovedkvarter i Rønne, vil kigge på, om det skal fortsætte.

- Det må vi se. Men det er klart, at hvis vi ikke sejler til Bornholm, så er der ikke samme grund til at være her. Så må Bornholm jo se, om man kan beholde de samme arbejdspladser efterfølgende, siger John Steen-Mikkelsen.

Hos Mols-Linien glæder man sig over at have taget kontrakten.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Transport- og Bygningsministeriet har valgt MolsLinien som ny færgeoperatør på de bornholmske ruter. Vi ser frem til at lade vores ekspertise inden for hurtigfærgedrift komme bornholmerne til gode, siger Søren Jespersen, administrerende direktør i Mols-Linien.

Mols-Liniens aktier stiger med 9,5 procent til 81 kroner oven på nyheden.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11