23948sdkhjf

DAF kan ses fra flere vinkler

På Vestfyn Trækker kan man se alle DAF-modeller på to forskellige stande: Hos ESA Trucks og hos Lastas.
På Vestfyn Trækker er der mulighed for at se alle modeller af DAF lastbiler to gange - både hos ESA Trucks og hos Lastas.

Salgschef Ole Frisk hos DAF-forhandler ESA Trucks har aftale om at vise en kundeopbygget lastbil; men han forventer at have flere klar, når messen åbner den 27. maj. Der er tale om en DAF XF 510 Space Cab bogie-trækker fra vognmand Peter T. Thomsen i Juelsminde.

- Bilen er lige blevet klar fra opbyggeren i begyndelsen af maj, så vi kan nå det. Vi har også lovning på andre biler, men vi ved endnu ikke, hvornår de er klar.

- Hvis der bliver problemer med at skaffe kundebiler, er vi klar til at udstille vores egne demobiler. Vi ved godt, at kundebiler altid er mere spændende for de besøgende på en messe, sige Ole Frisk, som også lover, at hele sortimentet af modeller vil være på standen.

- Ud over XF har vi også LF og CF modeller på standen.

Hos den anden DAF-forhandler herhjemme, Lastas, er beskeden ultrakort.

- Vi regner med at vise flere DAF-modeller på vores stand foruden vores egne Kel-Berg trailere. Måske kommer der også andre lastbilmærker, siger Jacob Jørgensen fra Lastas.

Billedtekst

Man kan se hele DAF’s sortiment på Vestfyn Trækker.


Artiklen er en del af temaet Vestfyn Trækker 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19