23948sdkhjf

Lys, lyd og fartskrivere

At firmaet Fartskriver viser fartskrivere på Vestfyn Trækker, kan ikke undre; men de viser også lys, lyd og værktøj sammen med FD Parts.
Fartskriver og FD Parts deler stand på Vestfyn Trækker, ligesom de også deler kontor i Brøndby. De er nemlig begge del af det samme firma.

- Tilsammen viser vi alt inden for lys, lyd og værktøj samt fartskrivere og flådestyringssystemer, forklarer country manager Jesper Salmansen fra Fartskriver.

- Vores produkter interesserer vognmænd af alle størrelser, derfor har vi faktisk været med på Vestfyn Trækker messen lige så længe vores firma har eksisteret.

Fartskriver er dansk forhandler af VDO-produkter, så man har naturligvis de velkendte digitale fartskrivere fra VDO og den webbaserede databehandlingstjeneste TIS-Web med på messen.

- De er efterhånden blevet meget mere end blot et analyseprogram for fartskriverdata. Det er i dag tale om et decideret flådestyringssystem, hvor man kan kommunikere med sine chauffører og få kort og rutebeskrivelser.

- Systemet har også integration og download af tredjeparts systemer.

Fartskriver tager også et flådestyringssystem med fra MiX Telematics, som er en global udbyder af løsninger inden for flådestyringssystemer og sporing af køretøjer. MiX Telematics haft et mangeårigt samarbejde med VDO

Online tjenesten TIS-Web

Fartskriver viser også det populære TIS-Web, der er en online tjeneste og databank for digitale fartskriverdata, hvor transportvirksomheden sikkert kan gemme de lovpligtige datafiler og samtidig analyserer dem i henhold til gældende lovgivning.
Ud over en lang række rapportmuligheder, tilbyder tjenesten også kommunikation mellem central og chauffør ved hjælp af apps på chaufførens smartphone.

- Det er udviklet af VDO og er en af Europas største tjenester til vognmænd, siger Jesper Salmansen. Mange lignende ´tjenester bruger TIS-Web som benchmark. Det siger noget om, hvor udbredt og pålideligt systemet er.

Fartskriver tager også en trådløs download-box, FM Pro, med på messen. Den kan tracke, downloade og overføre data ind i TIS WEB.
Fartskriver tager også flere nyheder med inden for temaerne lys og lyd.

- Vi udstiller lysbroer, enkeltstående blink, supplerende lys og arbejdslys med mere

Store forventninger

- Vores forventninger er rigtig store, konkluderer Jesper Salmansen.

- Vi er måske ikke så optaget af, hvor mange besøgende, der kommer på messen. Vi vil hellere have, at det er de rigtige besøgende, der kommer.

Informationsalderen

- En messe er ikke salgsdrevet længere. Vi lever i informationsalderen. Det gælder om at komme ud og give information om vores services, produkter og løsninger.

- Kommunikation til markedet, det er hvad vi kan få ud af at deltage på en messe. Og så får vi forhåbentlig skabt kontakt til mange personer, som vi efterfølgende kan arbejde videre med.

- Vi satser på at fortælle bredt om alle de herligheder, vi har med på messen. Vi kan langt mere, end navnet Fartskriver siger. Fartskriver er jo kun et enkelt produkt, men vi har et hav af produkter med, slutter Jesper Salmansen.

Artiklen er en del af temaet Vestfyn Trækker 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089