23948sdkhjf

BMS vil have flere faguddannede medarbejdere

Nordens største kran-virksomhed, BMS, satser på faguddannede kranførere.
Står det til regionsdirektør Kim Hvolbøl skal BMS hav flere faguddannede medarbejdere. Derfor ser man frem til den nye kranføreruddannelse, som træder i kraft i løbet af efteråret i år.

- Det er efterhånden et krav fra mange af vores kunder, at vores medarbejdere har en egentlig kranføreruddannelse i de kranspecialer, der findes: mobilkran, mobiltårnkran, lastbilkran og bæltekran, fortæller han.

- Vi oplever også et ønske fra vores medarbejdere om at få en uddannelse. Det kan være, at de har kørt for os i flere år og gerne vil have papir på deres kundskaber. Det kan de få ad meritvejen

- Desuden tager vi tre-fem lærlinge ind i virksomheden hvert år. Det er simpelthen nødvendigt, fordi vi gerne vil sikre rette kompetancer hos de kommende kranførere i forbindelse med generationsskifte i branchen. Vi har brug for flere unge. Hvert år er der en håndfuld erfarne, ældre medarbejdere, som går på pension.

- Vi ønsker en blanding af ungdom og erfaring. Det bestræber vi os på, siger Kim Hvolbøl, som sidder i brance-udvalget for Transporterhvervets Uddannelser (TUR) og derfor kan påvirke udviklingen på uddannelsesfronten.

Har fået deres svendebrev

Hidtil har uddannelses som kranfører bestået i at uddanne lastbilchauffører og efteruddanne dem med forskellige kranbeviser og krancertifikater. Senest er det sket for Jan Stabel og Philip N. Pedersen, som fik deres svendebrev som kranførere tidligere på ugen.

Jan Stabel har arbejdet hos BMS i fire år og har fået sin kranuddannelse ad meritvejen. Det har betydet tre skoleophold, som sluttede med en svendeprøve i sidste uge med både en teoretisk del og en praktisk del.

- Den teoretiske prøve består af 35 spørgsmål, som skal besvares efter "multiple choice" metoden. Den praktiske prøve består i at planlægge, klargøre og gennemføre en opgave med en mobilkran, som er mit speciale som kranfører.

Philip N. Pedersen, som lige er blevet uddannet som kranfører med lastbilkran som speciale, startede egentlig med at ville være lastbilchauffør og fik en lærerplads i et vognmandsfirma.

- Undervejs i uddannelsen opdagede jeg, at jeg ville være kranfører. Jeg kontaktede BMS, som overtog lærerpladsen og uddannelsen. Jeg er nu blevet udlært kranfører. Det har faktisk været en drøm for mig siden barnsben.

Skal være motiverede

- Der er mange unge, som gerne vil være kranfører, når de ser en kranbil eller en mobilkran; men de skal også have den rette forståelse af jobbet, fortæller Kim Hvolbøl.

- Jobbet som kranfører er naturligvis utrolig spændende, men det er også utrolig krævende og ansvarsfuldt. Man skal være parat til at arbejde hårdt. Man skal kunne stå tidligt op om morgenen og være stabil. Man skal både kunne køre lastbilen og håndtere kranen. Det indebærer måske, at man skal sidde i en kabine 30 meter over jorden.

- Derfor gør vi meget ud af at give de unge et realistisk billede af branchen, så vi får de rigtige kapaciteter ind i branchen, siger Kim Hvolbøl, som flere gange om året selv tager ud på de tekniske skoler og erhvervsskolerne for at fortælle de unge om BMS og mulighederne for et job i firmaet.

- Som Skandinaviens største kran-virksomhed har vi behov for engagerede unge, men vi har også en vis forpligtelse til at skabe interesse for denne højt specialiserede del af transportbranchen, slutter regionsdirektøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.151