23948sdkhjf

Årets logistik-pris uddelt

DB Schenker prisen, der hylder dygtige unge talenter inden for Supply Chain Management, gik i år til...
Det var et tætpakket mødelokale på Copenhagen Business School (CBS) forleden, da skolen holdt "logistik topmøde" med interessante gæstetalere og overrækkelse af årets pris til den bedste opgave inden for Supply Chain Management.

Dagen - og prisen - er sponsoreret af transportfirmaet DB Schenker i Danmark - og blandt gæstetalerne var topfolk fra Google, Danfoss og Weber State University. De gav deres bud på, hvordan ny teknologi vil forandre produktions- og logistikvirksomheders måde at arbejde på – og det hele kulminerede med uddelingen af den prestigefyldte DB Schenker pris for årets absolut bedste Supply Chain Management cand. merc. speciale.

Mats Klevengen Haugom vandt prisen. Hans speciale hed: "Additive Manufacturing – a New Paradigm in Manufacturing Operations" og handlede populært om 3D printning og dens betydning for produktion og logistik.

- Vi vil gerne hylde de unge talenter, sagde Kent Larsen, salgschef hos DB Schenker, der overrakte prisen.

- De unge har så meget nyt og spændende at byde på, og det er dem, der er fremtiden i transport- og logistikbranchen.

Selv sagde Mats Klevengen Haugom, at det var en stor ære at modtage prisen.

- Der var så mange dygtige nominerede kandidater. At man allerede som ung nyuddannet bliver behandlet som en professionel iblandt så mange industrieksperter er ekstremt motiverende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204