Klarhed om Italiensk mindsteløn trækker ud
Det er endnu uklart, hvilke typer transporter der vil være omfattet af udstationeringsreglerne, forlyder det
Udmeldingen er uventet. Der er allerede er indført mindsteløn i Tyskland, Frankrig, Norge og Østrig de seneste år, men alene for cabotage og til dels international transport. Den største udfordring er de administrative byrder, hvor landene indtil nu har valgt forskellige krav til, hvordan virksomhederne skal dokumentere mindstelønnen. Opfordringen fra ITD er at afvente, til de italienske myndigheder er helt på plads med de nye regler.
- Det nærmere udfald af dekretet vil afhænge af drøftelser mellem det italienske arbejdsministerium og transportministerium, samt af de italienske myndigheders analyse af de franske og tyske regler – derfor ved vi endnu ikke, hvad dekretet præcist kommer til at indeholde. Indtil dekretet er vedtaget i Italien, så anbefaler de italienske myndigheder, at man afventer situationen nærmere, siger Maria Feldberg.
ITD følger sagen og melder ud, så snart der er noget nyt. Man er også velkommen til at tage fat i ITD’s juridiske afdeling, hvis man har spørgsmål i forbindelse med sagen.