23948sdkhjf

Dansk-tysk samarbejde i 25 år

Den tyske trailerproducent Krone har været med, lige siden Dansk Transport Kompagni startede i 1991.
Det var et ualmindeligt møde på en helt almindelig onsdag. Det var et møde mellem tre mænd, som har kendt hinanden i mange år. Disse tre mænd, som sad overfor hinanden, behøvede ingen agenda. De kunne tale i en lind strøm, mens de bladrede i et fotoalbum og gamle avisudklip med mange minder. Der var noget at huske. De har kendt hinanden i mere end 30 år og har samarbejdet de seneste 25 år.

Ved bordet sad Peter Provstgaard, direktør i Dansk Transport Kompagni (DTK A/S), Steen Sørensen, adm. direktør i DTK og Jan Knudsen, adm. direktør i Krone ScanBalt. Trods det faktum, at Steen Sørensen startede i DTK i begyndelsen af 2016, har de tre kendt hinanden i over 30 år.

Det var ikke et tilfældigt møde. I februar fejrede DTK sit 25 år jubilæum. Nu markeres 25 års samarbejde med Krone.

Samarbejdet startede i efteråret 1991, da Peter og Susanne Provstgaard havde etableret DTK i Padborg. Dengang handlede Peter de første Krone-trailere hos Leif Toft, grundlægger af Krone Skandinavien og L. T. Rental. De to firmaer blev senere blev solgt til familien Bernard Krone.

Det var gode tider...

Hvad er der sket i løbet af disse 25 år?

Der var gode tider og store udfordringer i de dage, hvor banklån var på 10 procent, og man købte brugte kontormøbler og inventar.

Kunderne blev betjent dag, aften og hvis nødvendig talte man også sammen i weekenderne. Selv om man også havde travlt dengang, så var det helt almindeligt, at man kørte til fabrikken i Werlte i Tyskland for at se og få overdraget trailerne. Det var vigtigt, at det hele blev ”godkendt”.

Berlinmurens fald i 1989 gav større muligheder for transportbranchen. Peter og Susanne Provstgaard så mulighederne i den tyske genforening og havde en stor del af bilerne beskæftiget med transport til det tidligere DDR. På det tidspunkt rådede DTK over 20 egne trailere.

Så kom krisetiderne

Udviklingen fortsatte. Der var flere betydelige strejker i Denmark og herunder også blandt chauffører. Der var store udfordringer i transportbranchen. Kriseårene i 2008/2009 påvirkede de fleste firmaer negativt. Dagligt kunne man i aviserne læse, at virksomheder, man kendte, pludselig gik konkurs eller var i store problemer.

Heldigvis kom transportbranchen i 2010 ind i roligere farvande, og bedre tider vendte tilbage. Der kom flere nye virksomheder i Padborg. Efterspørgslen efter transport og logistik blev større, og DTK voksede.

100 biler på Europas veje

I dag beskæftiger DTK 75 egne medarbejdere. Firmaet har et godt stykke over 100 biler på de europæiske veje. I Padborg og Harrislee driver DTK logistikvirksomhed med 15.000 kvm lager.

Siden år 2000 har DTK’s hovedkontor været hjemmehørende i en moderne kontor- og lagerbygning på Hermesvej i Padborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198