23948sdkhjf

Nyscan-anlæg skifter fra Scania til Iveco

Nyscans lastbilanlæg på Avedøre Holme skifter værkstedsautorisation fra 1. januar
Med virkning fra 1. januar 2017 er Nyscan ikke længere Scania-forhandler med salg af lastbiler, men fortsætter sin Scania-værkstedsautorisation i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing.

I den forbindelse har Nyscan A/S besluttet at trække sit lastbilanlæg på Avedøre Holme ud af det autoriserede Scania-servicenetværk. Nyscan oplyser til Transportmagasinet, at anlægget fremover i stedet skal tilbyde salg, service og reparation af hele Ivecos produktprogram.

For Scania-kunder i København betyder det, at nærmeste autoriserede Scania-anlæg fra nytår vil være Scania Danmarks eget anlæg i Ishøj, samt Nyscans anlæg i Roskilde og Køge.

Scania Danmarks servicedirektør Allan Kiby beder om forståelse fra kunderne:

- Nyscans beslutning betyder helt konkret, at anlægget på Avedøre Holme fra 2017 ikke længere vil have de rette it-systemer og arbejdsgange til at håndtere originale reservedele og autoriserede serviceydelser i forbindelse med Scania, siger han, og fortsætter:

- Vi respekterer Nyscans beslutning og håber, at berørte kunder har forståelse for situationen, og vi ser i stedet frem til at servicere dem i den sædvanlige høje Scania-kvalitet på de omkringliggende Scania-værksteder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.646