23948sdkhjf

Flyttefirmaer lægger underskud bag sig

Danskerne flyttede flittigt sidste år, og det smitter af på bundlinjen hos de danske flytteforretninger.
Flere køreture rundt i landet med danskernes inventar i lastrummet, betød at det samlede resultat før skat sidste år voksede med 77 procent blandt de seks store flyttefirmaer, som Transport-magasinet har haft under lup.

Analyse: Sejre og nederlag i transportbranchen

Atypisk for flyttebranchen i 2015 - og som den eneste i analysesegmentet - gik Universal Transport og Flytteforretning en anelse tilbage på bundlinjen. Omsætningen steg med mere end 30 procent sidste år, og når resultatet ikke fulgte med, skyldes det massive investeringer i køretøjer, folk og lagerfaciliteter. Investeringerne ventes at kaste mere vækst og bedre resultater af sig i fremtiden, skriver Universal i sin årsrapport.

Se flytteforretningernes nøgletal her

Også hos Bach Salicath udviklede resultatet sig kun marginalt. Bach Salicath-koncernen ejer blandt andre flytteselskaberne Møbeltransport Danmark og Windum og er branchens største aktør målt på antal ansatte.

Top 100
Artiklen her er en del af Transportmagasinets brancheanalyse - Top 100.

Læs også de samlede konklusioner fra Top 100-analysen eller analyseartikler om andre underbrancher i transportsektoren .
Millionforbedringer
De fire andre aktører i analysesegmentet præsterede alle millionforbedringer i seneste regnskabsår. Det er bemærkelsesværdigt i en branche, hvor virksomheden Bryde & Sønner i skrivende stund noterer sig for branchens bedste resultat med et overskud på 7,7 millioner kroner.

Tre af de seks flytteforretninger havde underskud tilbage i 2013, men sidste år vekslede Adam Transport som den sidste aktør røde tal til sorte. Overskuddet hos Adam er kulminationen på et par år med personalenedskæringer og investeringer i virksomhedens forretningsgange.

Næsten alle har overskud
Udviklingen fra rødt til sort ligger fint i tråd med, at Deloitte i en regnskabsgennemgang fandt, at 93 procent af de danske flyttevognmænd havde overskud i 2015 mod 77 procent året før.

Flyttebranchens vækst følger boligmarkedet, og dermed varierer resultatet regionalt og lokalt. Ikke overraskende viser Deloittes analyse, at det går bedst for flyttemændene i Region Hovedstaden. Det er her, der er flest opgaver. Det er her, væksten er størst.

Artiklen er en del af temaet Top 100.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09