23948sdkhjf

Ja til lånegaranti på 525 mio. til havneudvidelse i Hanstholm

Både finansieringsplan, forretningsplan og en yderligere kommunegaranti på 125 millioner var der enighed om

Selvom medlemmerne af Thisted Kommunalbestyrelse tirsdag aften var enige i, at der er en risiko forbundet med så stor en investering som Hanstholm Havn, var der enighed hele vejen rundt om at godkende både forretningsplan, finansieringsplan og en yderlig kommunegaranti.

Thisted Kommune har allerede stillet en garanti til havneudvidelsen på 400 millioner kroner. Denne garanti ønskede havnen udvidet med 125 mio., så det i alt bliver en garanti på 525 mio. kroner.

Den yderlige garanti ønsker Hanstholm Havn, da de har fremlagt en investeringsplan på 477 mio., der fremskrevet til 2020-priser bliver til 525 mio.

- Bestyrelsen for havnen har levet op til sit ansvar og arbejdet hårdt med udviklingsplanen. Vi tror på, at business casen holder stik, så derfor anbefaler vi, at vi godkender, lød det fra Ulla Vestergaard fra Socialdemokratiet.

Niels Jørgen Pedersen var Venstre var enig i at følge indstillingen:

- Selvfølgelig er der en stor risiko, men den er man nødt til at tage, hvis ting skal gå i den rigtige retning. Med så stor en investering er det godt med det rentemiljø, vi har nu.

De Konservative gav også udtryk for, at de er med.

- Materialet er godt gennemarbejdet. På baggrund af det er jeg ikke i tvivl om, at der er et scoop for kommunen og for Hanstholm, sagde Jens Kristian Yde.

Den i forvejen stillede garanti på 400 mio. kroner er godkendt af Social- og Indenrigsministeriet og vil blive optaget hurtigst muligt. Nu skal de resterende 125 mio. køre som en separat godkendelsesproces i ministeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178