23948sdkhjf

København forbedrer containerhåndtering

Copenhagen Malmö Port har netop taget et nyt logistiksystem i brug
Copenhagen Malmö Port (CMP) tog tidligt torsdag den 17. november et nyt Terminal Operating System (TOS), kaldet PIC, i brug. Logistiksystemet giver havnen mulighed for at sammenkæde virksomhedens egne processer med kundernes.

- Vi har set frem til implementeringen og er glade for at være i gang nu. Vi er overbevist om, at CMP med PIC TOS vil kunne tilbyde både kunder og samarbejdspartnere en endnu bedre og mere effektiv håndtering i terminalen fremover, siger Povl Dolleris Røjkjær Ungar, COO Port & Terminal Operations, Copenhagen Malmö Port.

Også systemleverandøren PICit er til stede på containerterminalen i København for at sikre en vellykket implementering.

- Der er mange parter, der berøres af en TOS-implementering, og det er vigtigt, at vi får skabt en god overgang fra implementeringsprojekt til drift - til glæde for alle de involverede parter, siger Henrik Højen Andersen, CEO, Sales & Customer Services, PICit.

For at understøtte systemovergangen til PIC TOS åbnede containerterminalen i København klokken 5.00 i morges med ekstra meget personale klar på stedet.

- Som ved alle systemskift kan der naturligvis være en del udfordringer i den indledende fase, men vi er godt forberedt og håber på forståelse for en eventuelt lidt langsommere drift i de nærmeste dage. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at overgangen bliver så smidig som mulig for vores kunder og samarbejdspartnere, afslutter Povl Dolleris Røjkjær Ungar.

Kilde: Copenhagen Malmö Port
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105