23948sdkhjf

BMS opkøber Torben Rafn

Overtager materiel og 42 medarbejdere fra den konkursramte sønderjyske specialtransportør

Det er lykkedes den store kranvirksomhed BMS at blive enige med kurator om et køb af den konkursramte specialtransportør Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted.

BMS overtager Torben Rafn's materiel og 42 medarbejdere med virkning fra i dag, 25. november 2016. Et tysk og et svensk datterselskab overtages ikke.

BMS har etableret et nyt 100 procent ejet datterselskab - Torben Rafn A/S - som skal videreføre virksomheden. Det nye selskab vil blive ledet af Steven Bech og Peder Bøgelund Nielsen, som også har været direktion i virksomheden i perioden op til konkursen.

 - Begge har en solid erfaring fra vognmandsbranchen, og vi er sikre på, at de - sammen med de 40 meget kompetente kollegaer - kan gøre et slankere og mindre gældspræget Torben Rafn A/S til en god forretning, lyder meldingen fra BMS' topledelse.

 - Vi vil fremover primært have fokus på at løse specialtransportopgaver for industrien, byggeriet og entreprenørbranchen.

 - En del af det overtagne udstyr for vindmølletransport vil blive solgt; men vi vil også beholde noget, så vi fortsat kan løse transportopgaver for vindmølleindustrien, hvis vi vurderer, at de er lønsomme.

 Under administration i længere tid

Torben Rafn & Co. A/S gik konkurs i tirsdags efter at have været under administration af banker og leasingselskaber i en længere periode. Forskellige forsøg på at sælge eller videreføre selskabet er ikke lykkedes, så i tirsdags blev selskabet erklæret konkurs.

Virksomheden har i en årrække været tynget af store investeringer i specielt vindmølletransportudstyr, som blev foretaget for 5-8 år siden, og som slet ikke er blevet udnyttet og dermed forrentet på tilfredsstillende vis. 

Torben Rafn begyndte som selvstændig vognmand i 1966. I 1986 oprettede Torben Rafn & Ivar Dahl Nielsen i fællesskab det nuværende Torben Rafn & Co. A/S. Selskabet er nu - 2016 - blevet overtaget af BMS.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109