23948sdkhjf

Hvem dækker hvad, når det går galt til julefrokosten?

Tusindvis af danskere holder årets store firmajulefrokost i december.

Som udgangspunkt dækker arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring, hvis medarbejderne kommer til skade under julefrokosten.

Men hvis festen fortsætter til ud på de lyse morgentimer, gælder der andre regler.

Hvis en skade under firmajulefrokosten skal regnes for en arbejdsskade, skal det være tydeligt, at der er tale om julefrokost, som virksomheden har inviteret til.

Arbejdsgiveren skal stå bag invitationen og være klar over rammerne for firmajulefrokosten, fortæller Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Det har betydning, at den aktivitet, som giver skaden, er en naturlig del af firmajulefrokosten.

- Skaden kan fx opstå ved dans, og det betyder ikke noget, hvor beruset medarbejderen er, eller om festen holdes på arbejdspladsen eller i byen, fortæller Mette Møller Nielsen. 

Men arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker kun frem til den officielle afslutning på festen.

- Det betyder, at hvis medarbejderne fortsætter festen på arbejdspladsen eller i byen, så er det medarbejderens egen ulykkesforsikring, der skal dække, siger Mette Møller Nielsen.
 

Læs mere om arbejdsskader i forbindelse med personalefester hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.345