Amerikanere klar til at lancere brint-monster
Amerikanske Nikola Motor Company løftede i sidste uge sløret prototypen på sin nye Nikola One-lastbil. Det skete i koncernens hovedkvarter i Salt Lake City.
Nikola One drives af et fuldt elektrisk drevtog, som forsynes en lithium batteri-pakke på 320 kW. Energien kommer fra en brint brændselscelle på 200 kW, som ifølge producenten giver lastbilen en rækkevidde på 1.300-1.900 km og kan levere 1.000 hestekræfter og et drejningsmoment på 2.700 Nm.
Lastbilen er udstyret med en tank med plads til 100 kg brint.
Ifølge Nikola Motor Companys CEO og grundlægger, Trevor Milton, er man klar til at bygge en ny fabrik til produktionen af lastbilen, og han er angiveligt i dialog med flere amerikanske stater, som er interesserede i at lægge jord til fabrikken. Selve placeringen vil blive afsløret i første halvdel af 2017. Herefter vil Nikola Motor Company opbygge et netværk af brinttankstationer, der dækker hele USA og Canada.
Lastbilen er allerede blevet bestilt af de norske virksomheder VT Gruppen, Tine og Tenden Transport.