23948sdkhjf

Logistikkompagniet får ny direktør

Jan Dewald Hansen skal danne parløb med virksomhedens stifter Carsten Moberg

Logistikkompagniet befinder sig i et konkurrencepræget marked, hvor der kæmpes på marginalerne, og har formået at etablerere sig som en nytænkende aktør inden for lager- og logistikområdet i Danmark.

Det skriver SN.dk.

Virksomheden er gearet til vækst og med ansættelsen af 43-årige Jan Dewald Hansen som ny administrerende direktør er først skridt taget mod større omsætning og lønsomhed.

Jan Dewald Hansen afløser stifter og indehaver Carsten Moberg, der fortsætter i selskabet som direktør med ansvar for forretnings- og konceptudvikling.

- I bund og grund så er jeg jo iværksætter og idémager. Jeg stortrives med at finde på nye ting og at se virksomheden udvikle sig sammen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Gennem det seneste år har vi derfor ledt efter en ny profil til at stå i spidsen for virksomheden, og jeg glæder mig utrolig meget til at få Jan ombord, siger Carsten Moberg til SN.dk.

Den nye direktør er uddannet civiløkonom og kommer senest fra en stilling som ansvarlig for Kundelogistik hos Solar Danmark.

Kilde: SN.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25