Jubilæum, diplom og ny bil
Dygtige chauffører er guld værd for vognmændene. Derfor kan det hænde, at de bliver lidt forkælede. Tag for eksempel 70-årige Bjarna Christensen. Han har kørt for Anneberg Transport i Spjald i 25 år. I slutningen af november fik han overrakt IRU’s æresdiplom "Diploma of Honour" for at have været en dygtig og loyal chauffør.
- Bjarna opfylder alle kriterierne. Derfor skulle han da selvfølgelig have IRUs diplom, fortæller vognmand Georg Anneberg, som ansøgte om diplomet via ITD for længe siden.
- Hvis der er nogen, som skal have det, er det Bjarna. Han er allerede fyldt 70 år og har 25 års jubilæum til februar, så vi måtte også finde på en speciel gave til ham. Det blev en ny trækker.
Bilen blev - lige som IRU-diplomet - overrakt ved en lille højtidelighed på firmaets kontor. Og det var en kæmpe overraskelse for Bjarna.
De tog fusen på mig
- Ja, de tog fusen på mig, fortæller han. Jeg var nede på værkstedet for at ordne lidt ved traileren, da jeg blev kaldt op på kontoret. Her stod Georg og Sven Anneberg og trak diplomet frem. Jeg skulle lige høre, hvad det var for noget. Jeg havde ikke hørt om sådan et diplom før.
Udover diplomet var der også en medalje, en slipsenål - og den nye Volvo FH trækker.
- Jeg blev simpelt hen så rørt. Jeg troede ikke, jeg skulle have en ny bil, når jeg nu stopper, siger han.
Går på pension
Lastbilen får dog ikke Bjarna til at skifte mening og tage et år mere. I marts 2017 stopper han og går på pension.
- Det ved de godt. Det er besluttet for længe siden, at jeg stopper til marts. Jeg har 25 års jubilæum i februar, og så stopper jeg kort tid efter.
- Jeg har haft det godt i alle de år, men jeg vil gerne hjem at gå, mens jeg er i rimelig kondi. Jeg er begyndt at gå på en golfbane. Det var ikke meningen; men så kom jeg ud at gå med nogle andre - bare for at prøve det. Ja, jeg er så blevet ved. Jeg spiller to gange om ugen, går 10 km pr. gang og får masser af frisk luft.
Har ikke prøvet andet
Bjarna har været chauffør siden 1966. Han begyndte at køre lastbil, før han kom ind som soldat. Han har ikke prøvet andet.
Hvordan han blev chauffør, kan han ikke rigtig forklare.
- Når man som jeg boede ude på landet, skulle man tjene til eget brød, som man siger. Dengang var der ikke brug for så mange til at arbejde i landbruget, så jeg fandt på at blive chauffør i stedet for.
- Jeg har da været glad for det. Jeg har da hængt på o alle de år, siger han.
- Jeg har kørt tankvogn siden 1968. Det er et meget selvstændigt job. Jeg og en kontorpige ordner det nærmest selv. Det er et job med masser af frihed under ansvar. Man skal passe det, man har med at gøre, siger han.
Hvad med navnet?
Og det store spørgsmål, som han har hørt så tit: Det med navnet. Hvorfor hedder han Bjarna?
- Jeg ved ikke, om præsten har skrevet forkert den dag, jeg skulle døbes. Det står i hvert fald på dåbsattesten; men jeg har altid kaldt mig Bjarne. Min fine forældre er her ikke længere, så dem kan jeg ikke spørge. Det er et spørgsmål, jeg har fået tit.
Georg Anneberg har været rigtig glad for Bjarna som chauffør.
- Han går på pension til marts. Det er vi kede af. Nu skal vi finde hans efterfølger, en dygtig og stabil chauffør som gerne vil passe jobbet med at køre rundt i Danmark med beton-additiver i en tankbil.
