23948sdkhjf

Bilsalget stiger stadig

Salget af vare- og lastbiler vokser fortsat. Importørerne er godt tilfredse.

Tendensen har været stigende i de sidste fem år. Vi er gået fra et gennemsnitsalg på cirka 1.800 varebiler om måneden i 2011 til nu cirka 2.800 varebiler pr. måned. Vi ser samme tendens for lastbilernes vedkommende. Det er gået fra en salg på cirka 300 pr. måned i 2011 til nu knap 400 pr. måned.

I november 2016 blev der solgt 2.934 varebiler, hvilket er 11 procent mere end i oktobers 2.636 og nogenlunde det samme som i november 2015 (2.920).

Der har generelt set gennem hele året været en rigtig stor efterspørgsel på varebiler. Niveauet er meget højt og stabilt, hverken stigende eller faldende. De mindre varebiler (op til 2.500 kg totalvægt og 50% afgift) udgjorde med 993 stk. knap 34 procent af de solgte varebiler i november. De øvrige varebiler fordeler sig med 1.431 (49%) i segmentet 2.501-3.499 kg totalvægt, mens 510 (17%) blev leveret på kørekortets maksimale 3.5 ton.

Lastbiler

Der blev solgt 429 lastbiler i november 2016, og det er knap 4 procent mindre end oktobers 445, men knap 13 procent mere end i den samme måned sidste år på 2.636. Efterspørgslen har været stabil gennem hele året.

Busser

Bussalget blev i november på 96 busser og samlet er der i år solgt 684 busser. Det er betydeligt over samme periode sidste år, hvor salget var på 470.

- Salget af kommercielle biler er absolut tilfredsstillende i år, ikke mindst for varebilernes vedkommende, udtaler Gunni Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

- Et stort transportbehov er helt generelt lig med et højt aktivitetsniveau, og det er godt for økonomien i vores samfund som helhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112