Han kender hvert gadekryds og flaskehals
Den 1. december rundede Venstres Kristian Pihl Lorentsen 10 år på posten som trafik- og transportordfører. Han er den længstsiddende blandt trafikordførerkollegerne.
Over en kande kaffe og en skål slik bød han - alias "Kristian Bil" og "Asfaltbaronen" - på en trafikpolitisk samtale med Transportmagasinet, hvor han også gave udtryk for sin store frustration over den aktuelle tilstand for hans hjertesag - vejene.
- Befolkningen og erhvervslivet efterspørger bedre veje. Det er frustrerende, at vi ikke kan komme videre.
Det er frustrerende for en trafikordfører, der gerne vil have lagt mere asfalt for at blive en rigere nation: men vi er nødt til at se de økonomiske realiteter i øjnene.
Senest har Silkeborgmotorvejen leveret mindst en milliard kroner tilbage fra ubrugt budgetreserve til den store infrastrukturfonden, som var en resultat af trafikforliget i 2009. Desværre er puljens omkring en håndfuld milliarder er indefrosset ovre i Finansministeriet, som han kan skue over til fra sit kontor øverst på Christiansborg.
Råderummet mangler
- Der mangler råderum til offentlige investeringer i den samlede samfundsøkonomi. Det er svært at forklare, men det er mit lod som trafikordfører at gøre det. Til gengæld glæder jeg mig over, at der er lys for enden af tunnelen på den anden side af 2019 - og det er ikke lyset fra et modkørende godstog!
- Indtil da er jeg lykkelig hver gang, vi kan sætte beskedne projekter i gang, siger han med henvisning til udvidelsen af E45 mellem Skanderborg og Århus til en halv milliard kroner. Det er aftalt i finanslovforliget og ikke i kredsen af trafikforligspartier.
Ægte OPP
- Hvordan kan vi geare de penge, staten kan finde? spørger Kristian Pihl Lorentzen sig selv. Svaret er offentligt-privat partnerskab (OPP) og privat finansiering.
Motorvejen Kliplev-Sønderborg er et vellykket projekt, men det er et OPP Light projekt, understreger Kristian Pihl Lorentzen. Anlæg og vedligeholdelse blev udbudt i én pakke, men finansieringen indgik ikke.
- Reel OPP er, hvor et projekt løftes over i den private sektor, hvor nogen får koncession til at bygge et stykke infrastruktur for private midler og kan opkræve brugerbetaling i en aftalt periode. Det belaster ikke den nationale investeringsramme.
Imod OPP taler, at staten kan finansiere til en meget lav rente, mens en pensionskasse vil beregne måske 3-4 procent. Den dyrere rente skal holdes op mod gevinsten ved at få bygge noget infrastruktur nu.
Københavnsk havnetunnel
- Den østlige ringvej omkring København (havnetunnelen, red.) burde være bygget for 20 år siden. Den kunne man måske forestille sig som en OPP-model, for der vil givetvis være stor betalingsvillighed blandt borgere, bilister og erhvervslivet for at spare tid.
- Jeg håber, at hele projektet - eller størstedelen af det - kan finansieres ved privat kapital over for eksempel 40 år.
Kommunal medfinansiering
En anden måde at geare statens penge på er det amerikanske princip om en beskeden lokal medfinansiering.
- Jeg hører flere og flere sige, at de er villige til at betale lidt selv. Det fortjener en nærmere granskning. Det vil have den positive effekt, at det fremmer de projekter, som der virkelig er brug for med lokale øjne.
Han nævner vejen mellem Herning og Ringkøbing, hvor man gerne vil have den eksisterende statsvej udvidet til en 2-1 vej.
Veje til erhvervsudvikling
- Jeg er landspolitiker og forfægter en liberal politik, og jeg er transportpolitiker på landsplan, men jeg sætter en stor ære i at repræsentere min valgkreds på værdig vis her i København, erklærer Kristian Pihl Lorentzen.
Han afløste københavneren Gitte Lillelund Bech på ordførerposten, da hun flyttede sammen med trafikministeriets topembedsmand. Hun stod for en holdning om, at projekter prioriteres efter samfundsøkonomisk nytte.
Pendulet svingede tilbage, da jyderne tilbageerobrede posten.
- Jeg justerede kursen. Jeg er helt enig i, at man altid skal se på projekternes samfundsøkonomiske effekt. Vi bygger veje med to formål. Det ene er at bekæmpe trængsel og tidsspilde. Vi bygger også veje for at fremme udvikling, vækst og jobskabelse rundt omkring i landet - altså at få Danmark til at hænge bedre sammen. Begge formål er vigtige. Det var den opgave, jeg fik af gruppen og den daværende partiformand.
- Hvis man kun så på den samfundsøkonomiske effekt, så var der ikke brug for transportpolitikere. Så kunne man sætte en robot til at spytte en facitliste ud. Desuden ville der så være tendens til at bruge alle pengene i områder, hvor der i forvejen er meget damp på kedlerne. Så får man et Danmark, der knækker over.
Mere til skinner end veje
Hans første store forlig var VK-regeringens syvpartiaftale i 2009 med S, R, SF, DF og LA.
- To tredjedele af infrastrukturfonden gik til kollektiv trafik. Det er sludder, at jernbanen ikke får noget. Nu er det vejenes tur - også når man ser på, hvordan pengene har været fordelt de sidste 10 år.
Togfondens timemodel (aftale mellem S, DF, EL, R og SF) dukker igen og igen op i samtalen som et projekt, der vil fortrænge påtrængende vejprojekter: - Hvis man holder fast i timemodellen, skal råderummet efter 2019 skulle bruges til det.
De fleste passagerer i den kollektive trafik kører i øvrigt på asfalt, bemærker han.
Små grønne skridt
Kristian Pihl Lorentzen er medlem af præsidiet - en tidskrævende opgave med vagter i formandsstolen - og medlem af energiudvalget foruden transportudvalget.
- Vi skal have en grønnere transport. Det er vigtigt, at vi tager små, kloge skridt, og jeg vil gerne være med til at sikre, at de grønne skridt ikke går ud over mobiliteten. Det bliver dyrere og går ud over mobilitet og konkurrenceevne, hvis vi forcerer en grøn udvikling inden for transporten.
- Det er nyttigt at sidde i det energipolitiske udvalg som transportordfører og følge udviklingen.
- Lastbilerne er miljøvenligere og kører langt længere på literen end for fem år siden. Man skal ikke sætte bombastiske mål. Jeg tror mere på dialog med branchen, og branchen er meget lydhør. De tænker grønt, når de investerer i nyt materiel.
- Den store udfordring er at få dieselolien fortrængt fra busser og lastbiler. Det skulle gerne være sket om senest 30-35 år. Gas kan være et interessant drivmiddel. Vi prøver også at fremme biodrivmidler, og vi har bevilget mange penge til forsøg med grønne løsninger inden for transport.
Han affejer et egentligt forbud mod dieselmotorer fra eksempelvis 2045. Det klares af forskning og teknologisk udvikling. Regulering skal baseres på fælles EU-krav og ikke ensidige danske krav.
Ærgerlig pause
Kristian Pihl Lorentzen tager gerne 10 år mere på ordførerposten.
- Det kan være øretævernes holdeplads, for der er store forventninger til en trafikordfører. Jeg har bestræbt på at komme rundt i alle dele af landet og kender deres ønsker til infrastrukturen.
Den erklærede tognørds studieture er mundet ud i bøger om veje og jernbaner.
- Vi får gang i investeringerne igen, for alle kan se, at vi har nogle påtrængende investeringer. Det gør Danmark fattigere, hvis vi ikke gennemfører dem. Trafikken stiger, når der er økonomisk vækst. Så meget mere ærgerligt er det med en pause i øjeblikket.
- Trafikpolitik og trafikinvesteringer har en langsigtet karakter. Det negative er, at det tager lang tid. Silkeborgmotorvejen startede i 1960, og vi har indviet den i år. Det positive er, at man er nødt til at genvælge os transportordførere for at sikre, at der sker noget og der er kontinuitet. :-)
Det sidste sagt med et smil på læben.
Vejkorps
I 2010 gjorde Kristian Pihl Lorenzen sig til talsmand for et særligt landevejskorps efter tysk forbillede til kontrol af tungekøretøjers vejafgift, tekniske stand og overholdelse af køre/hviletider, cabotageregler og miljøkrav.
- Jeg foreslår stadig et særligt "vejpoliti" under transportministeren; men det er ikke regeringens holdning - endnu.
- Jeg vil gerne have en effektiv kontrol, og det er langt bedre at få et særligt korps af folk med forstand på lastbiler til at foretage vejsidekontrol. For politiet kan det kun blive en biopgave.
Løfte om flere DSB-kvaler
- De store jernbaneinvesteringer, vi iværksatte i 2009, er ikke rullet ud endnu - København-Køge-Ringsted, signalprogrammet - det skal lige have tid til at blive bygget.
Det alvorlige problem på jernbaneområdet er en alt for ambitiøs kontrakt med DSB. Siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Materielparken er nedslidt og upålidelig. Timemodellen et fata morgana langt ude i horisonten for nogle penge, der ikke findes. Vi skal i stedet koncentrere os om at få DSB på sporet her og nu. Det eneste, jeg kan love, er, at det ikke bliver bedre de første år.
Det bliver bedre om tre-fire år med nye lokomotiver, flere strækninger elektrificeres og signalprogrammet udrulles.
- Frem til 2029 skal alle strækninger udbydes i fornuftige pakker.
Fra militæret
Som premierløjtnant ledte Kristian Pihl Lorentzen en kolonne på 20 kampvogne over Rader Hochbrücke i 1986. Det skete i fremrykning mod den indre tyske grænse for at imødegå et fingeret sovjetisk angreb under en stor NATO-øvelse.
- Vi rullede over med 60-70 km i timen på bælter. Det rungede fælt. Jeg tror ikke, at man kunne få lov til det i dag. Der er visse restriktioner, men der er heldigvis heller ikke behov for det.
Den skrøbelige bro over Kielerkanalen på Jyllandskorridoren har særlig dansk interesse, og derfor nærer danske politikere også et lønligt håb om større smidighed i den tyske godkendelsesproces hvad enten det er Femertunnelen eller indenlandske forbindelser.
- Tyskerne er så småt ved at lukke op for transit med modulvogntog. De er endnu ikke villige til at tage det fulde skridt op til 60 ton. Som lille nation har vi interesse i fælles regler, der håndhæves ens, så der er fair konkurrencevilkår.
Jysk trafikmafia er fortid
Øst-vest skyttegravskrigen eksisterer ikke, betyder Kristian Pihl Lorentzen.
- Vi ser på Danmarkskortet og hvor der er behov, og så deler vi sol og vind lige.
- Myten på Sjælland om, at kun jyderne får motorveje, er falsk. De fleste investeringer falder i Østdanmark. Omvendt skal jyderne tåle, at der sker investeringer på Sjælland og i hovedstadsområdet, siger transportordføreren.
