23948sdkhjf

Nu revideres vejtransport-reglerne

Det er blevet lovet længe, men nu kommer de længe ventede forslag fra EU-Kommissionen om revision af reglerne for vejtransport i EU

Lobbyorganisationen Nordic Logistics Association (NLA) kan langt om længe bekræfte, at forslaget fra EU-Kommissionen om revision af reglerne for Vejtransport i EU er på vej.

Der er tyale om mere fair regler for cabotage og markedsadgang, bedre kontrol, bekæmpelse af postkassevirksomheder, bedre regler for og bedre udnyttelse af køre/hviletiderne, et mere retfærdigt marked for transport med køretøjer under 3,5 ton og en mere effektiv ramme for at drive en vognmandsvirksomhed.

- Det er disse forslag, vi vil opleve de kommende seks måneder, fortæller Søren H. Larsen, der er adm. direktør NLA.

- Vi har forberedt os og debatteret forslagene siden 2012, hvor vi foreslog en suspension af cabotagekørsel i de nordiske lande, fordi virkningen af cabotagekørslen ødelagde det nationale marked for vejtransport,

Klimakamp

Udover de nordiske mærkesager om en mere fair forhold for vognmændene kæmper NLA også for et bedre klima og nedsættelse af CO2-udslip.

- Det nordiske vejtransporterhverv forventes at levere reduktioner, der er tæt på det umulige, siger Søren H. Larsen.

- Vores måder at nå reduktionerne på blandt andet ved at tillade længere lastbiler med øget totalvægt, ser mange EU-lande på med kritiske øjne,

- Derfor får vi brug for en masse styrke og kræfter i de kommende år, når drøftelserne med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet påbegyndes. Samarbejdet mellem de fire nordiske vognmandsorganisationer fortsætter og vil vise sin sande værdi. At opnå de bedste resultater i Bruxelles kan kun være den mest effektive måde at bruge vores ressourcer på til fælles bedste.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089