23948sdkhjf

Chauffører sikres mod nedstyrtning

Sådan holder du sikkerheden i højsædet, når containere og skurelementer skal sættes op

Chauffører og vognmænd har fået et stort ønske opfyldt. Der er kommet en vejledning om, hvordan man skal udføre arbejdet med anhugning af containere og pavilloner med så høj en sikkerhedsfaktor som mulig.

Den nye vejledning beskriver, hvordan man skal sikre anhuggeren i forbindelse med opsætning og nedtagning af container- og skurbyer, hvor der under anhugning er midlertidigt arbejde i højden, som kræver sikring mod nedstyrtningsfare.

Der skal anvendes sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, med mindre disse ikke med rimelighed kan anvendes.

Ingen egnede ankerpunkter

Når brug af faldsikring er nødvendig, er det afgørende at vælge et egnet ankerpunkt til faldsikringen.

Hvis et egnet ankerpunkt ikke findes andetsteds, kan kranen undtagelsesvist benyttes som ankerpunkt, såfremt vejledningen følges. Den beskriver, hvordan en lastbilkran eller mobilkran, der benyttes til stabling af containere eller skure, kan benyttes til faldsikring af anhuggeren.

Grønt lys fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har dog kun vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

Vognmænd er begejstret

Den nye vejledning giver anledning til stor begejstring og tilfredshed i DTL Kran Blok Erfa.

- Vi har længe set frem til den nye vejledning, siger formand DTL Kran Blok Erfa, Frank Segall.

- Efter mange års usikkerhed på problemstillingen med anhugning af containere og pavilloner, har vi nu fået en brugbar løsning. Hermed har vi fået fjernet en udfordring for mange af vores medlemmer.

Den nye vejledning er lavet af Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros (BAR) i samarbejde med Kran Blok ERFA.

Her kan du downloade vejledningen.

http://www.bartransportogengros.dk/Files/Billeder/BAR%20Transport/pdf/Faldsikring-anhugning_2016.pdf

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062