23948sdkhjf

Transportmand stiller op til valg

Vigtigt at transportbranchen er repræsenteret i TryghedsGruppen.

Tidligere ITD-direktør og nuværende formand for FDE Fonden, Jens Iwer Petersen, stiller op som kandidat til TryghedsGruppens Repræsentantskab. TryghedsGruppen er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg og står bag TrygFonden, og Jens Iwer Petersen sidder allerede i dag i Repræsentantskabet.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at transportbranchen fortsat er repræsenteret i TryghedGruppens ledende organer, siger han om baggrunden for at genopstille.

- Forsikringsselskabet Tryg har i mange år været en vigtig samarbejdspartner for transportbranchen ikke mindst via en brancheaftale med ITD. Derfor skal branchen gerne fortsat have et talerør hos Trygs hovedejer.

I 2016 udbetalte TryghedsGruppen 700 millioner kroner i medlemsbonus til Trygs kunder, og TrygFonden uddelte 550 millioner kroner til almennyttige projekter. Det er beslutninger, som repræsentantskabet er med til at træffe.

Fra den 23. januar 2017 modtager alle Tryg-kunder i Region Syddanmark en stemmeseddel til at stemme på kandidater til TryghedsGruppens Repræsentantskab. Der kan stemmes frem den 10. februar 2017.

 Bakket op af ITD

Jens Iwer Petersen er glad for, at ITD bakker op omkring kandidaturet ved at opfordre virksomheder og medarbejdere i transportbranchen til at stemme på ham.

- Jeg har en bred erfaring fra både forretningsdrift, erhvervspolitik og fondsarbejde. Det mener jeg er den bedst mulige baggrund for aktivt og konstruktivt at påvirke arbejdet og beslutningerne i TryghedsGruppen; men der skal rigtig mange stemmer til for at blive valgt – så vi må se, om det lykkes. slutter Jens Iwer Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078