Minister udskyder chaufførlov
Arbejdet med at definere chaufføroverenskomster er taget af bordet af transportminister Ole Birk Olesen (LA). Årsagen er – ifølge ham selv - hensynet til de påbegyndte overenskomstforhandlinger i transportbranchen.
Branchen er nemlig stærkt delt, når det kommer til sagen om chaufføroverenskomster. Uenigheden blussede op, da en højesteretsdom gav et nordjysk transportfirma medhold i, at man kan provisionsaflønne chauffører, når blot der ligger en overenskomst mellem to parter. Det er den såkaldte NORTRA-sag.
Transportministeren henholder sig til en tradition for, at man ikke lovgiver på områder, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler.
- Sagen kan blive taget frem igen, når parterne er færdige med deres overenskomstforhandlinger i løbet af foråret, erklærede Ole Birk Olesen til stor overraskelse i et offentligt møde i Folketingets transportudvalg.
Det er ikke første gang, at sagen bliver trukket ud af de politiske forhandlinger. Kort før sommerferien sidste år trak daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) et lovforslag (kendt som L118) tilbage vedrørende chaufføroverenskomster, som et flertal uden om regeringen havde fremtvunget.
Det skete på grund af uenighed både blandt partier og brancheorganisationer om definitionen af ”landsdækkende overenskomst” i gods-, bus- og taxakørselslovene.
Et nyt lovforslag skulle være fremsat her i midten af januar.
- Det er underligt, at en ny minister bare skrinlægger det store arbejde, der er lavet med L118 på grund af overenskomstforhandlinger. De har ikke noget med hinanden at gøre, lød Kim G. Christiansens (DF) umiddelbare reaktion.
- Langt hen ad vejen var der bred enighed om forslaget i folæketinget og i branchen. Det var kun fagforbundet 3F, som ikke kunne spise den model. Det er beklageligt, at ministeren aflyser det lovforslag.
”Wild West” tilstande
Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn er også ærgerlig.
- Der er brug for klare retningslinjer på dette område, for ellers får vi ”Wild West” tilstande med social dumping. Jeg tror ikke, at sagen bliver afklaret i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Derfor bliver vi nødt til at gøre det lovgivningsmæssigt, siger han.
Det mener Enhedslistens Henning Hyllested også.
- Det ville være rarest for parterne med klarhed i godskørselsloven. Vi ventet alt for længe på en afklaring. Reelt er vi henne i næste folketingssamling, og det er skidt. Højesteretsdommen betyder, at der er ingen regler er længere, siger Enhedslistens ordfører.
Hvilke aftaler gælder?
Ifølge godskørseloven skal en overenskomst følges af alle transportvirksomheder i branchen; men striden går på, hvad er en rigtig overenskomst, og hvad er bare er en køkkenbordsaftale. Hidtil har branchen rettet sig efter DA/3F-overenskomsten, men med NORTRA-dommer sættes der spørgsmålstegn ved den praksis. Nu kan andre aftaler og overenskomster også gælde som retningslinie, eksempelvis en aftale mellem fagforeningen Krifa og ITD’s nyetsblerede arbejdsgiverforening.
Aftale med to ansatte er nok
Transportminister Ole Birk Olesen mener, at det ikke er svært at leve op godskørselslovens krav til en aftale i dag.
- Loven fortolkes af domstolene sådan, at der bare skal være en aftale mellem en arbejdsgiver og vedkommendes ansatte. Det er at betragte som en overenskomst, siger han.
- Det er den fortolkning, som Højesteret er kommet frem til i NORTRA-sagen. Hermed er det ikke særlig svært at leve op til godskørselslovens paragraf på dette område. Der skal bare være en arbejdsgiver, der har en aftale med en flerhed af ansatte. Det kan være to, tre, fire eller fem ansatte.
