23948sdkhjf

Kolding Havn er løbet tør for ledige kvadratmeter

Havnen gør klar til at udvide med 65.000 kvadratmeter

Kolding Havns godsmængde voksede sidste år med ni procent til 1,213 mio. tons, og der er ingen flere ledige kvadratmeter. Det haster med andre ord med en udvidelse, og den er godt på vej. Det skriver Jydske Vestkysten.

Øst for den eksisterende erhvervshavn er etableret et indspulningsbassin, hvor der er banket spunsvægge i jorden og slam fra havbunden og sejlrenden bliver fordelt.

- Vi håber, at det meste vand er sivet ud, og at der kun er hårdt materiale tilbage, så vi kan bygge på det i løbet af relativt kort tid, siger havnedirektør i Kolding Havn, Anders Vangsbjerg Sørensen, til Jydske Vestkysten.

Havnen har hyret Cowi Consult til at undersøge området, og i løbet af marts er de klar med en rapport.

Når det 65.000 kvadratmeter store område er tilstrækkelig tørt vil havnen udvide i etaper.

Kilde: JV.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094