23948sdkhjf

ITD: Træd varsomt, transportminister

Transportministerens deltagelse ved Road Alliance ministermødet 31. januar vækker bekymring hos de danske transportvirksomheder, der eksporterer varer og gods til Europa

Rigid regulering, som begrænser virksomhedernes transportmønstre i det indre marked, er hverken i chaufførernes eller virksomhedernes interesse. Derfor er det vigtigt, at transportminister Ole Birk Olesen formår at hæve sig op over alliancens initiativ om yderligere regulering af hjemsendelse af chauffører og materiel, som stækker det frie indre marked og den frie bevægelighed.

 Det mener ITDs administrerende direktør Carina Christensen.

- Initiativerne fra ministermødet i Paris peger frem mod de kommende forhandlinger om vejpakken og kan derfor få stor indflydelse på de kommende forhandlinger i Bruxelles. Transportministeren bør træde varsomt, så han undgår at låse sig fast på en position, der hæmmer mulighederne for at styrke dansk vækst og eksport, siger Carina Christensen.

Carina Christensen peger på, at mange af de øvrige initiativer i alliancen overordnet set går i den rigtige retning.

- Vi ser positivt på de initiativer, der sikrer ordnede forhold og fair konkurrencevilkår gennem bedre data, stærkere digital håndhævelse, samarbejde på tværs af medlemslande og fælles europæiske regler. Kun ved at have fuld klarhed over transportstrømmene og markedet undgår vi regler baseret på formodninger og sikrer central viden om sektoren, siger Carina Christensen og fortsætter:

- Vores klare anbefaling til transportministeren er derfor at fokusere regeringens indsats på at arbejde for fælles klare EU-regler, stærkere håndhævelse gennem digitale teknologier og bedre samarbejde om kontrol mellem medlemsstaterne. Derved sikrer vi en stærk europæisk vejgodstransportbranche.

Alliancens otte initiativer er rettet mod vejpakkeinitiativerne, som skal sikre fair konkurrence i vejtransporten i EU. Initiativerne er ifølge kommissionen planlagt til at blive offentliggjort inden sommeren 2017.

Ud over transportminister Ole Birk Olesen deltog ministerkollegaer fra Frankrig, Tyskland, Sverige, Belgien, Østrig, Italien, Norge og Luxembourg også på mødet i Paris.

Læs mere om: ITD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078