23948sdkhjf

Dansker til tops i UPS

Skifter til UPS efter 24 år hos konkurrenten

Frank Jørgensen er udnævnt til landechef for UPS i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Den nye rolle giver Frank Jørgensen ansvar for mere end 1.800 medarbejdere og ansvar for drift, udvikling og strategi af den nordiske forretning.

- Jeg er meget begejstret for at blive en del af UPS. De har en stolte historie og en ambitiøs vækststrategi for landende i Norden, siger Frank Jørgensen.

Frank Jørgensen medbringer mere end 25 års erfaring fra logistikbranchen til UPS. Han kommer fra TNT, hvor han har beklædt mange ledende stillinger, senest posten som chef for Norden. Stillingen som landechef i UPS Nordic overtager han efter Jose Maria Odriozola, der har fået en stilling som driftschef for UPS i den latinamerikanske region.

Nye serviceydelser

UPS har de senere år lanceret flere nye serviceydelser til kunderne i Norden blandt andet UPS Access Point, som er smarte pakkeafhentnings- og afleveringsmuligheder hos lokale forretninger med udvidet åbningstid som supermarkeder, kiosker og tankstationer. UPS har desuden forbedret leveringstiden for deres mest prisvenlige levering UPS Standard. Kunderne kan derfor få hurtigere levering af deres produkter fra Danmark til destinationer i Central- og Østeuropa samt Schweiz, og fra Sverige og Finland til Schweiz.

- Vi ser et stort potentiale for UPS i Norden, siger Nando Cesarone, der er President for UPS Europe.

- UPS investerer to milliarder dollars i den europæiske infrastruktur frem til 2019. Det inkluderer store investeringer i Norden.

Blå Bog

Frank Jørgensen

2017: UPS, country manager Nordic
2013-2017: TNT, managing director Nordic
2006-2013: TNT Danmark, adm. direktør
2000-2006: TNT Express, branch general manager
1993-1999: TNT Express, major account manager
1991-1993: TNT Express, sales executive
1989-1991: Nordisk Transport, sales manager
1987-1989: DFDS Transport.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094